Forbruger

Pressede familier i Randers kan nu søge: Blå Kors forventer stor interesse for julehjælp

Mange familier – også i Randers-området – kæmper med at få enderne til at mødes, når julen nærmer sig. Blå Kors Danmark har åbnet op for, at økonomisk pressede børnefamilier kan søge om hjælp til julemad og julegaver, og organisationen forudser endnu et år med stor efterspørgsel.

Pressede familier i Randers kan nu søge: Blå Kors forventer stor interesse for julehjælp
Kreditering: Adobe Express
22. oktober 2024
Af Benedikte Jensen

Sidste år oplevede Blå Kors en stigning på 52 procent i antallet af ansøgninger om julehjælp, hvilket resulterede i mere end 18.000 ansøgninger. Med de fortsat stigende fødevarepriser ser forventningerne til årets ansøgninger og behovet for hjælp ikke ud til at blive mindre, ifølge Danmarks Statistik.

Økonomisk pres i en tid med høje priser

For familier med stramme budgetter, kan de stigende fødevarepriser være en ekstra byrde. Når hverdagsindkøbene bliver dyrere, kan juleperioden føles som en uoverskuelig udfordring. Blå Kors håber derfor, at deres julehjælp kan lette nogle af disse bekymringer. Hjælpen kommer i form af et gavekort til dagligvarekæden Lidl, hvilket kan hjælpe med både julemad og gaver.

Julehjælpen fra Blå Kors Danmark er mulig takket være statslige midler og private donationer. Organisationen opfordrer fortsat til, at både virksomheder og private støtter op om muligheden for at sprede lidt glæde blandt familier, der ellers ville stå med en stor økonomisk udfordring i december. Fristen for at ansøge om julehjælp er den 21. november, så der er stadig tid for interesserede familier i Randers til at søge.

Perleplade workshop: Kreativ vinterferie for hele familien

Læs også: Perleplade workshop: Kreativ vinterferie for hele familien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev