Annonce
Del på Facebook   Print siden

Populær familieklub åbner afdeling i Randers

Randers
Onsdag 7. oktober 2020 kl. 07:00

Populær familieklub åbner afdeling i Randers


Den succesrige Hele Danmarks Familieklub slår snart dørene op for nye familier i Randers. Landet over er der allerede over 120 familieklubber, og i Randers åbner en klub i efteråret. Familieklubben åbner i helt oplagte rammer nemlig i Myretuen i Norde Fælled i Randers, som giver rig mulighed for leg og aktivitet i naturen. I den forbindelse efterlyses legeglade superhelte, omsorgsfulde madmødre og andre fantastiske frivillige, som kan hjælpe med at planlægge og afholde aktiviteter.

Ideen er enkel: Ingen børnefamilie skal stå alene. Det er gratis at deltage i Hele Danmarks Familieklub, hvor deltagerne mødes i tre timer hver 14. dag for at spise, lege, hygge sig, danne nye fællesskaber og gensidigt inspirere hinanden.

- Familieklubberne er et trygt rum med nærvær og plads til alle familietyper. Det er så berigende for både familier og frivillige at komme ud over deres vanlige sociale cirkler og møde og spejle sig i nye mennesker, siger national kaptajn Anne Mette Hede Jensen fra Hele Danmarks Familieklub.

Der findes allerede over 120 familieklubber landet over, og nye åbner hele tiden. Både forældre og børn er glade for at komme i klubberne, som er frirum fra hverdagens travlhed. Det viser en ny stor evaluering fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Familieklubberne giver et indblik i andres dagligdag. Vi mødes med andre forældre og børn og kan hygge os sammen, dele hverdagens glæder og sorger. Det er fantastisk. Vi har fået åbnet døre til nogle familier, vi ellers ikke ville have kendt. Det er rart, når ens omgangskreds ikke er stor. Ligeledes er alle på samme niveau uanset farve, handicap, status eller andet. Det er super rart, siger en mor, som deltager i Hele Danmarks Familieklub.

Hele Danmarks Familieklub har tidligere eksisteret i Randers, men forårets nedlukning af landet, sætte det fysiske fremmøde på pause og familierne fortsatte med at mødes online. Ved åbningen af en ny familieklub giver det endnu flere familier i Randers muligheden for at udvide deres lokale netværk.

Naturglade superhelte og madmødre
Nu er klubben næsten klar til at slå dørene op i Randers, så familierne kan mødes. De sidste detaljer skal dog lige planlægges, og klubberne har brug for flere legeglade superhelte, omsorgsfulde madmødre og andre fantastiske frivillige, som vil afsætte tre timer hver 14. dag til at købe ind og planlægge madlavning og aktiviteter i de naturskønne omgivelser. Som frivillig bliver man inviteret til en gratis træningsdag med uddannelse og inspiration fra dygtige fagfolk. Og i familieklubberne lærer de frivillige nye mennesker at kende, får og giver smil på læben samt gør en forskel for børnefamilier i lokalområdet.

Den nye familieklub kommer til at mødes på Myretuen hver anden torsdag kl. 16.30-19.00. Frivillige og familier kan melde sig til familieklubberne på www.heledanmarksfamilieklub.dk eller kontakte projektkoordinator Hannah Tappe Clemmensen på mobil 21 79 23 52 eller e-mail htc@kfumsoc.dk for at høre nærmere.

Klubben har naturligvis fokus på den aktuelle corona-situation. Deltagerne mødes altid på en måde, så alle kan føle sig sikre. Sker det, at de fysiske familieklubber er nødt til at lukke ned igen, finder man en løsning, så deltagerne stadig kan være sammen – hver for sig



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder