Efter arbejdstid 3/3 bliver Amtsavisen læst som vanligt.
Redaktionschef Bo Hovgaard glæder sig i ‘lederen’ over det stigende børnetal her i området. Enig med ham.
Han skriver:
Børn er bogstavelig talt med til at skabe liv og holde gang i udviklingen. De skaber lokale job, og de er en forudsætning for at skabe udvikling, når man tænker 20-30 år ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt for kommunerne, at være attraktive for folk i den periode af deres liv, hvor de begynder at overveje at stifte familie og få børn.
Længere henne i teksten erkender Bo Hovgaard den dårlige stemning, skolelukningerne har medført, og opfordrer til i fællesskab at skabe en udviklende og spændende skole i Randers.
Han opsummerer:
Netop skolerne er sammen med daginstitutioner, fritidsaktiviteter og infrastruktur nogle af de allervigtigste parametre for, hvor man som børnefamilie vælger at slå sig ned. Derfor er det nu, vi i Randers skal skabe og vise de muligheder, man som ung familie kan få her i området.
Når jeg læser denne ‘leder’, ser det ud til at Randers og Randers kommune bruges i flæng.
En tredjedel af kommunens borgere er bosat i landområder, og har svært ved at se de store muligheder, børnefamilierne tilbydes her.
Jeg havde håbet, at redaktionschefen havde taget de stærke journalistiske briller på og lavet en sproglig analyse på mulighederne, der tilbydes børnefamilierne i byen og på landet, når kommunen nedlægger eller beskærer landsbyskoler, for derefter at koncentrere kommunens liv i eller tæt på Randers C.
Gennem mine briller ser det ud til at byrådsflertallet, har fravalgt at være byråd for hele Randers kommune, og lade en tredjedel af kommunens indbyggere klare sig selv.
Dette havde jeg håbet, redaktionschefen ville bore lidt i.
Det havde også været på sin plads, hvis Bo Hovgaard gik i flæsket på borgmesteren, og vendte hans valgløfte om ikke at lukke landsbyskoler, for straks efter valget at løbe fra løftet.
Avisen kunne måske også passende fundere over, om den kommunale skolestruktur er en besparelse eller en pædagogisk innovation.
Mange ønsker nok også en forklaring på fordelene ved kæmpe skoler og propfyldte klasseværelser med elever, der har brug for helt forskellige undervisningsmetoder. Denne forklaring fik vi aldrig fra byrådsflertallet.
Hvis ja-politikerne havde været ordentlige mennesker og holdt, hvad de lovede op til valget, havde landbefolkningen ikke stået i den katastrofale situation, vi er i nu.
Bo Hovgaards analyse og fundéren over den nuværende situation, får et skær af, vi alle skal legitimere byrådets beslutning om den nye skolestruktur, selv om den bygger på snyd, magtbegær og selvprofilering.
Næste gang der er valg, vil jeg have svært ved at stole på politikerne.
Trist.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.
Læs også: