Politik

Politisk kynisme går ud over handicappede

Politik skal have mennesker i centrum, og det skal vi vise i praktisk handling. Snak og pæne ord, som nu i anledning af valget strømmer fra Anne V. Kristensen, Horsens, og andre venstefolk, klinger hult og lyder pivfalske. Lad os tage et talende eksempel: I regionsrådet havde vi den 12. marts 2008 en meget skarp […]

Politisk kynisme går ud over handicappede
10. november 2009
Af Redaktion

Politik skal have mennesker i centrum, og det skal vi vise i praktisk handling. Snak og pæne ord, som nu i anledning af valget strømmer fra Anne V. Kristensen, Horsens, og andre venstefolk, klinger hult og lyder pivfalske.

Lad os tage et talende eksempel: I regionsrådet havde vi den 12. marts 2008 en meget skarp debat om visse kommuners ønske om total overtagelse af institutioner på det specialiserede sociale område snarest muligt. Flere af os tog afstand fra den fremgangsmåde, fordi det er til skade for de mennesker, det drejer sig om. Selv kaldte jeg det kynisk hasard med handicappedes forhold, hvilket vi naturligvis ikke kunne være bekendt.

Det udløste en flot og særdeles overfladisk bemærkning fra Venstres gruppeformand, Alexander Aagaard, om, respekt for princippet om, at den, som bestiller musikken, også betaler regningen. Og at han håbede, at kommunerne handlede efter moden overvejelse.

De svageste rammes
En far, der havde fulgt mødet på internettet, reagerede med denne hilsen:

“Som forælder til en handicappet søn forstår jeg fuldt ud din indignation over, hvis problemerne i samarbejdet mellem kommunerne og regionen medfører, at handicappede mennesker kommer i klemme.”

Du skal have megen ros for at udtrykke dig klart og tydeligt og med et ægte engagement. De ¨”flotte”, men réelt “tomme” bemærkninger fra Alexander Aagaard og Kate Runge fra V kan man ikke bruge til noget som helst!

Problemet – som jeg ser det – er, at kommunerne lider af “volumensyge” og absolut vil overtage de fleste institutioner. Man tænker sig ikke godt nok om og vurderer ikke tilstrækkeligt nøje, hvor det fagligt set er bedst at placere opgaven med de mest handicappede mennesker i vort land.

De fleste kommuner er fortsat slet ikke store nok til at løfte opgaven. Det faglige grundlag bliver udtyndet og atomiseret, når kommunerne selv forsøger at drive tilbuddene. Det kan ikke være rigtigt, at det skal gå ud over de svageste mennesker i vores land.

Det vil formentlig vise sig om nogle år, at det er mest hensigtsmæssigt at placere de specialiserede institutioner på et overordnet niveau, d.v.s. i regionsregi, men der skal formentlig et regeringsskifte til, inden man indser, at man tog fejl – som mange påpegede – før kommunalreformen.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

Debatindlæg: Bekymrende tankegang fra det radikale byrådsmedlem

Læs også: Debatindlæg: Bekymrende tankegang fra det radikale byrådsmedlem

Nominer din lokale helt – Årets Ildsjæl og Årets Initiativ. Hvem gør en forskel i dit lokalområde?

Læs også: Nominer din lokale helt – Årets Ildsjæl og Årets Initiativ. Hvem gør en forskel i dit lokalområde?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev