Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politikere ønsker akuttilsyn på ældreområdet

Debat
Tirsdag 14. marts 2023 kl. 10:00

Politikere ønsker akuttilsyn på ældreområdet

Af: Beboerlisten, SF, Enhedslisten, Henriette Malland og Velfærdslisten

På baggrund af de oplysninger, der i medierne er kommet frem om kritisable forhold på plejehjem rundt omkring i landet, ønsker Beboerlisten, SF, Enhedslisten, Henriette Malland og Velfærdslisten at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og deres pårørende ved at etablere et uafhængigt tilsyn, der inden for kort tid skal kunne rykke ud akut ved henvendelser fra medarbejdere, borgere og pårørende.

Under den nyligt overståede retssag i Randers, mod en tidligere ansat på Plejecenter Tirsdalen, giver flere vidner udtryk for, at man vidste at der var noget galt, men man vidste ikke, hvor man skulle gå hen med bekymringen.

Hvis vi på nogen måde kan forebygge at skulle stå i den situation igen, skylder vi vores ældre borgere, medarbejdere og pårørende denne mulighed for at råbe vagt i gevær.

Derfor foreslår Beboerlisten, SF, Enhedslisten, Henriette Malland og Velfærdslisten, at forvaltningen skal udarbejde et nærmere forslag til ovenfor beskrevne akut tilsyn.

"Vi har de svageste ældres liv i vores varetægt. Derfor skal vi sikre os at forholdene på vores centre er i orden. Efter min mening er de varslede tilsyn mere eller mindre ubrugelige, så der må andre løsninger på bordet". Rosa Lykke Yde - SF

"Den desværre fortsatte strøm af offentligt kendte uacceptable forhold på ældreområdet nødvendiggør, at også Randers Kommune bør have et lokalt tilsyn, som på henvendelse fra berørte pårørende eller ansatte kan rykke uanmeldt ud til besigtigelse af påklagede forhold på alle tider af døgnet." Bjarne Overmark - Beboerlisten

"Det er vigtigt, at velfærdssystemet yder tryghed til dem, der har brug for det, hvad enten der er tale om børn eller voksne. Vi har desværre set eksempler, hvor dette ikke er tilfældet. Jeg håber at dette tilsyn vil kunne bidrage til at skabe denne tryghed for borgerne, de pårørende og medarbejderne på ældreområdet". Frida Valbjørn Christensen – Enhedslisten

"Ved bekymringshenvendelser skylder vi de ældre, deres pårørende og vores medarbejdere - at handle hurtigt, så vi kan få genskabt den tryghed vi alle har brug for." Henriette Malland - Udenfor parti

"Når vi som pårørende eller personale oplever bekymrende adfærd eller hændelser som vi desværre har set en del af de seneste år, er det politikernes opgave at sørge for, at man har et sted at gå hen. Det sted mangler vi. Derfor dette forslag, så vi kan sikre den nødvendige tryghed." Pernille Heibøll Sørensen -Velfærdslisten

Medarbejdere, borgere og pårørende skal kunne rette henvendelse til tilsynet anonymt. Tilsynet skal være uafhængigt af forvaltningen og placeres derfor under borgerrådgiveren. Tilsynet skal ved henvendelser, der giver anledning til akut bekymring for borgerens umiddelbare trivsel, sikkerhed eller sundhed, kunne foretage uanmeldt tilsyn, og hvis det er påkrævet, skal tilsynet kunne foretages inden 48 timer. Ligeledes skal tilsyn også kunne iværksættes om aftenen og natten samt i weekend og ferier, hvis forholdene taler herfor. Det er tilsynet selv, der vurderer, om en henvendelse giver anledning til at foretage tilsyn på et plejehjem.

Ovenfor beskrevne tilsyn erstatter ikke eksisterende tilsyn, men skal være et supplement hertil. Tilsynet skal alt efter konkret behov være af såvel socialfaglig, sundhedsfaglig som juridisk karakter.

Der blev i budget 2021-2024 sat 200.000 kr. af til en ældre- og handicapborgerrådgiver, som også her skulle høre under borgerrådgiveren, som i øvrigt også varetager whistleblowerfunktionen. Disse midler kunne bruges til at gøre tilsynet skarpere og tydeliggøre muligheden for at gøre brug af ordningen overfor borgere, pårørende og ansatte.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder