De to folketingsmedlemmer Michael Aastrup Jensen (V), Malte Larsen (S) samt folketingskandidat Jesper Bræmer (LA) delte 550 pjecer og juice ud, og alt var væk på bare en halv time.
Seancen var en snigpremiere, og fandt kun sted i Randers. Resten af Danmark må vente til fredag morgen, hvor tusindvis af frivillige vil uddele avisen Verdens bedste nyheder og juice for at fejre FNs nye verdensmål.
“Det går i den rigtige retning i mange af verdens fattigste lande. Det skyldes blandt andet dansk udviklingsbistand. Det er et vigtigt budskab, og jeg er glad for, at vi kan være fælles om at fortælle det til borgerne i Randers,” siger Michael Aastrup Jensen.
“Danske bistandsorganisationer gør et kæmpe stykke arbejde i nogle af verdens fattigste lande. De er med til at gøre en forskel og gennem Verdens Bedste Nyheder kommer det budskab ud over rampen, ” bemærker Malte Larsen.
* Her kan du læse mere om Verdens bedste nyheder – klik.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Læs også: