Del på Facebook   Print siden

Politik om særlige behov på borgermøde

Fredag 31. august 2018 kl. 07:00

Politik om særlige behov på borgermøde
Fra borgermødet. Der er høringsfrist på politikken onsdag den 19. september.
Randers Kommune holdt onsdag borgermøde om "Politik for borgere med særlige behov". Her blev udkastet til en revideret politik præsenteret, og de fremmødte kunne stille spørgsmål og komme med input.

Flere skal mestre eget liv, og flere skal i uddannelse og beskæftigelse. Det er de centrale målsætninger i udkastet til den nye politik, der sætter retning for kommunens samlede indsats for borgere med særlige behov.

Politikken handler dermed om borgere med for eksempel misbrugsproblemer, psykisk sårbarhed og sygdom, fysiske handicaps, udviklingshæmning, senhjerneskade, autisme eller i hjemløshed.

Inklusion i fællesskabet
Inklusion i fællesskaber er central i politikken. Det gælder både på arbejdsmarkedet og i fritidslivet. Politikken blev modtaget positivt på borgermødet.

Af visionen for den reviderede politik fremgår, at "Randers Kommune forsøger så vidt muligt at skabe et socialt sikkerhedsnet for borgere, som ønsker det." Dette er en omskrivning af visionen i forhold til den tidligere politik, hvilket fik formand for Handicaprådet Flemming Sørensen til at efterlyse en dialog omkring, hvem der kan og vil hjælpes. I forlængelse heraf foreslog han, at Randers Kommune etablerer et opsøgende team, som skal opsøge borgere, som enten er ensomme eller har brug for en indsats. Det vil efter hans vurdering være en god måde at samle folk op på.

Fra salen var der også ønske om en værdighedspolitik i forhold til de ældre borgere i målgruppen, som skal forlade arbejdsmarkedet som 65-årige og som følge heraf ofte ender i ensomhed, ligesom der efterlystes et døgntilbud til borgere med svære psykiske lidelser i Randers Kommune.

* Der er høringsfrist på politikken onsdag den 19. september, hvorefter udkastet vil blive bearbejdet med afsæt i høringssvarene. Den 22. oktober behandler Socialudvalget det endelige bud på politikken, som forventes at blive godkendt af byrådet den 12. november.

* Du kan læse udkastet til Politik for borgere med særlige behov og afgiv høringssvar - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder