Del på Facebook   Print siden

Politihund fandt flygtende mænd gemt i båd

112
Tirsdag 10. marts 2020 kl. 12:00

Politihund fandt flygtende mænd gemt i båd


Fem unge mænd endte mandag med at blive anholdt, efter at de var kørt galt i en bil på Tjærbyvej i Randers NØ. En patruljebil kom tilfældigvis kørende på stedet, og da mændene åbenbart ikke havde lyst til at være for tæt på politiet, satte de farten voldsomt op og kom til at ramme ind i en anden bil ført af en 63-årig mand. Efterfølgende ramte bilen ind i en 36-årig mand, som var på en løbetur langs vejen. Den 36-årige røg op på kølerhjelmen og væltede ned på vejen, men han slap umiddelbart fra sammenstødet uden at komme alvorligt til skade.

Tre af de unge mænd på hhv. 17, 17, 22 år blev anholdt af patruljen tæt på bilen, mens to andre nåede at løbe fra stedet ned mod Dronningborg Bådlaug. En hundepatrulje blev tilkaldt, og politihunden fik snuset sig frem til en båd og begyndte at gø ved en stige, der førte op til båden. Betjentene gik op i båden og fandt hurtigt to drenge på 15 og 17 år, som lå og forsøgte at gemme sig i en kabys. Begge blev anholdt og fragtet ned fra båden.

Da den 15-årige blev visiteret, fandt betjentene en klump hash i hans underbukser, som han blev sigtet for at besidde. Samme sigtelse fik en af de 17-årige drenge, som også havde noget hash på sig.

Ingen af drengene ville fortælle, hvem der havde kørt bilen, men Østjyllands Politi har foretaget dna-prøver for at finde frem til, hvem føreren var, da bilen kørte galt. Alle de unge mænd fik også foretaget blodprøver for at tjekke, om de var påvirkede af alkohol eller stoffer.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Specialpatruljen fandt kokain
Specialpatruljen fandt kokain
112
Bidt af hund på vej på arbejde
Bidt af hund på vej på arbejde
112
Færdselsuheld på Spangen/Tingetvej i Harridslev
Færdselsuheld på Spangen/Tingetvej i Harridslev
112
Flere tilfælde af narko- og spritkørsel
Flere tilfælde af narko- og spritkørsel
112
Efterlysning: To urner stjålet fra kirke
Efterlysning: To urner stjålet fra kirke
112
Mistede kørekort to dage efter bilkøb
Mistede kørekort to dage efter bilkøb
112
Narkobilist mistede bilen og fik besøg af politiet
Narkobilist mistede bilen og fik besøg af politiet
112
Gemte narko i køkkenskufferne og fryseren
Gemte narko i køkkenskufferne og fryseren
112
Mand lod sin vrede gå ud over parkerede biler
Mand lod sin vrede gå ud over parkerede biler
112
Retten i Randers
Retten i Randers
112


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev