Politiet ventede på påvirket bilist i Hadsten

19. januar 2023

.Politiet ventede på påvirket bilist En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til torsdag gjort opmærksom på et mistænkeligt køretøj, der holdt parkeret ved Ådalsparken i Hadsten. På passagersædet sad en mand og sov, mens bilen holdt i tomgang. Ud for adressen, hvor bilen holdt parkeret, var lyset tændt, og betjentene fik derfor en mistanke…

.
Politiet ventede på påvirket bilist

En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til torsdag gjort opmærksom på et mistænkeligt køretøj, der holdt parkeret ved Ådalsparken i Hadsten.

På passagersædet sad en mand og sov, mens bilen holdt i tomgang.

Ud for adressen, hvor bilen holdt parkeret, var lyset tændt, og betjentene fik derfor en mistanke om, at føreren snart ville komme retur.

Og ganske rigtigt kom en 21-årig mand kort tid efter ud fra adressen og satte sig ind på førersædet.

Han nåede dog kun at køre få meter, inden politiet bragte bilen til standsning. Her blev føreren skønnet påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel