Del på Facebook   Print siden

Politiet stopper uopmærksomme trafikanter

112
Tirsdag 28. september 2021 kl. 06:00

Politiet stopper uopmærksomme trafikanter
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Politiet stopper uopmærksomme trafikanter

I uge 39 har politiet over hele landet særligt fokus på uopmærksomme trafikanter. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

Uopmærksomhed eller manglende orientering er årsag til hver anden dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 27. september til søndag den 3. oktober.

- Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen viser, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen viser også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover viser undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel foretager en såkaldt distraherende handling, så fx at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstille GPS, spise, drikke eller lignende.

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.

- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

I en undersøgelse som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik blandt 1.504 bilister i efteråret 2020 svarer 19 %, at de ”meget ofte”, ”ofte” eller ”engang imellem” bruger håndholdt mobil, mens de kører.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Råbende og beruset mand ved 7-Eleven
Råbende og beruset mand ved 7-Eleven
112
Brand i cykler formentlig påsat
Brand i cykler formentlig påsat
112
4 Heste på natteløb
4 Heste på natteløb
112
Snyd med Coronapas - Politiet advarer
Snyd med Coronapas - Politiet advarer
112
Påvirket bilist uden kørekort standset
Påvirket bilist uden kørekort standset
112
Indbrud på Hans Bojes Alle - Har du set noget?
Indbrud på Hans Bojes Alle - Har du set noget?
112
Narkokørsel i Carøesgade
Narkokørsel i Carøesgade
112
Kørsel uden kørekort i Allingåbro
Kørsel uden kørekort i Allingåbro
112
Indbrud på Rødkløvervej
Indbrud på Rødkløvervej
112
Fodgænger ramt af bil på Udbyhøjvej
Fodgænger ramt af bil på Udbyhøjvej
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder