Alarm 112
Politiet efterlyser forsvundet kvinde – kan opholde sig i Østjylland
Borgere opfordres nu til at holde øje, efter at en 78-årig kvinde forlod Thisted Sygehus natten til onsdag og nu kan befinde sig i Østjylland.
Borgere opfordres nu til at holde øje, efter at en 78-årig kvinde forlod Thisted Sygehus natten til onsdag og nu kan befinde sig i Østjylland.
Midt- og Vestjyllands Politi udsendte torsdag en efterlysning af kvinden, Elisabet Karin Roger, og nu melder Østjyllands Politi, at hun muligvis opholder sig i lokalområdet.
Kvinden har behov for behandling, og politiet understreger vigtigheden af at finde hende hurtigst muligt. Derfor beder de offentligheden om hjælp. Borgere, der mener at have set hende eller har oplysninger, bedes kontakte politiet på telefon 114.
Forlod sygehuset i selskab med en mand
Politiet oplyser, at kvinden forlod Thisted Sygehus sammen med en 57-årig mand. De kørte fra stedet i en hvid, svenskregistreret personbil med tagbøjler og registreringsnummer JUA035.
Signalement af den efterlyste kvinde:
- Skandinavisk af udseende
- 78 år
- Spinkel af bygning
- Gråt, skulderlangt hår
- Iført hospitalstøj, da hun forlod sygehuset