Plejehjemsbeboere i Randers er blandt de mest tilfredse: 92 procent roser hjælpen

Beboere på plejehjem i Randers Kommune er overordnet meget tilfredse med den hjælp, de får. Det viser en ny brugertilfredshedsundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i første halvår af 2025, som er lavet i forbindelse med ældrereformen og skal gentages hvert andet år.

I Randers svarer 32 procent, at de er tilfredse med hjælpen, mens 60 procent er meget tilfredse. Samlet betyder det, at 92 procent ligger i de to mest positive kategorier. Kun 2 procent angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse, og den gennemsnitlige tilfredshed i kommunen ligger på 4,5 på en skala fra 1 til 5.

Randers ligger lidt over landsgennemsnittet

På landsplan svarer 91 procent af plejehjemsbeboerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen. Randers ligger dermed en anelse over landsgennemsnittet, både i andelen af tilfredse og i det samlede gennemsnit.

Undersøgelsen bygger i Randers på 254 besvarelser, og svarprocenten i kommunen var 31 procent. Nationalt deltog knap 10.000 beboere, og svarprocenten var 35 procent.

Maden scorer også højt – men med plads til forbedring

Også måltiderne får pæne vurderinger i Randers. Her svarer 34 procent, at de er tilfredse med maden, og 47 procent, at de er meget tilfredse. Det giver en samlet gennemsnitlig tilfredshed på 4,2 – mod 4,1 på landsplan.

Samtidig viser tallene, at 9 procent i Randers er utilfredse eller meget utilfredse med maden, mens 10 procent svarer hverken/eller.

Kontinuitet og tryghed: De fleste føler sig i gode hænder

Når det handler om tryghed i hverdagen, svarer 72 procent af beboerne i Randers, at de i høj grad føler sig trygge ved de medarbejdere, der kommer hos dem, og yderligere 26 procent føler sig trygge i nogen grad.

På spørgsmålet om personalet kender beboernes vaner og behov, svarer 66 procent i Randers “i høj grad” og 30 procent “i nogen grad”.

Til gengæld oplever mange, at der stadig er variation i, hvem der kommer: 32 procent mener i høj grad, at det er de samme medarbejdere, mens 60 procent svarer i nogen grad.

Indflydelse på hjælpen: Ikke alle føler, de bestemmer nok

Et af de steder, hvor undersøgelsen tydeligt måler en udfordring, handler om beboernes indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives.

I Randers svarer 56 procent, at de i høj grad har indflydelse, mens 34 procent har det i nogen grad. Men 6 procent oplever kun i lav grad indflydelse, og 1 procent oplever slet ikke at have indflydelse.

Livskvalitet: Flertallet trives – men en mindre gruppe står svagere

Undersøgelsen ser også på beboernes egen vurdering af livskvalitet. I Randers siger 35 procent, at deres livskvalitet er meget god, og 39 procent siger god. Kommunens gennemsnitlige livskvalitet ligger på 4,0 (på en 1-5-skala), mod 3,9 på landsplan.

Samtidig viser rapporten, at 4 procent i Randers vurderer deres livskvalitet som meget dårlig og 3 procent som dårlig.

Minister: “Plejehjemmene er langt bedre end deres rygte”

“Ældreminister Mette Kierkegaard fremhæver i en kommentar til den nye undersøgelse, at tallene bør bruges aktivt, når kommunerne arbejder videre med ældrereformen:

Jeg kan konstatere sort på hvidt, at plejehjemmene er langt bedre end deres rygte, når 9 ud af 10 er tilfredse med den hjælp, de får. Det er et kæmpe skulderklap til de mange dygtige medarbejdere rundt omkring på landets plejehjem. Jeg tror og håber på, at de nyvalgte byråd i landets kommuner vil læse grundigt med, så de kan gøre det endnu bedre på plejehjemmene.

Ældrereformen er netop lavet for at sikre større selvbestemmelse for de ældre, bedre kontinuitet og at de ældre oplever, at medarbejderne kender til deres behov. Derfor er denne undersøgelse et godt udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med at implementere ældrereformen.

Jeg hæfter mig også ved, at der flere steder i landet er plads til forbedring, når det gælder tilfredsheden med maden. Jeg ser frem til at følge, hvordan kommunerne arbejder med dette, for glæden ved mad betyder selvfølgelig lige så meget for beboere på plejehjem som for alle os andre. Når det er sagt, er jeg glad for, at den generelle tilfredshed også her er høj.

Tidligere i år lancerede jeg en række initiativer, der skal bidrage til at styrke indsatsen for en styrket måltidskultur i ældreplejen. Blandt andet ser jeg meget gerne, at kommunerne gør brug af de gode erfaringer, der er med smagspaneler på landets plejehjem. Jeg tror på, at hvis beboerne får mere indflydelse på, hvad der er på ugemenuen, ja så bliver tilfredsheden med maden også højere.“

Fakta: Sådan blev undersøgelsen lavet

Danmarks Statistik gennemførte undersøgelsen ved personlige interviews på plejehjem fra januar til juni 2025. Plejehjem med mindst 12 beboere var inviteret, og deltagelse krævede, at beboeren havde lyst og mulighed for at være med.