Nyheder

Plantemarked på Gl. Estrup

Redaktion
Af Redaktion 23. august 2016

På markedet, som Haveselskabet Himmeland-Djursland Afdelingen afholder i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum, er der både haveejere med planteoverskud og professionelle plantesælgere repræsenteret.

Der tilbydes et stort udvalg af forskellige sunde planter, deriblandt nyheder og spændende sjældenheder til rimelige priser. Det er netop på et plantemarked, at man kan finde et alternativt udvalg af planter end dem, der normalt er at finde i havecentrene.

Desuden er det altid interessant at gå på opdagelse på sådan et plantemarked, da der er rig mulighed for at få en snak med dem, der har dyrket planterne. Der følger altså masse af gode råd og vejledninger med planterne. Specielt til havens nybegyndere er udvekslingen af erfaringer og de nyttige råd en vigtig hjælp og ofte en helt uundgåelig del, når havefolk mødes.

* Ud over planterne er der også masse af flotte boder med husflidsarbejder, som museets Torvelaug sælger. Plantemarkedet på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup afholdes lørdag 3. september kl. 9-13. Der er gratis adgang.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk