Annonce
Del på Facebook   Print siden

Peter Rosenmeier og Asger Lind på roadtrip

Danmarkidag
Mandag 22. november 2021 kl. 06:00

Peter Rosenmeier og Asger Lind på roadtrip
Fotograf: Lars Bech


.
Ny bog gør op med offerroller og lave forventninger

Peter Rosenmeier og Asger Lind Krebs er familiefædre, bordtennisspillere og gamle venner.

Og så har de tilsammen blot ni fingre, da de begge er født med et fysisk handicap.

I en ny bog rejser de to venner Danmark rundt og hører en række gribende, sjove, smukke og nogle gange barske historier om livet med et fysisk handicap i Danmark.

Peter Rosenmeier er i verdenseliten af bordtennisspillere med et handicap.

Hele hans identitet er bygget op omkring at være en mester.

Men da afslutningen på Peters bordtenniskarriere står for døren, bliver han nervøs for at blive ramt af både medlidenhed og selvmedlidenhed.

Han har brug for at finde en anden måde at håndtere sin identitet og sit handicap, når han ikke længere kan være med i verdenseliten.

Derfor inviterer han sin ven, journalist Asger Lind Krebs, på roadtrip rundt i Danmark for at blive klogere på, hvordan man får det bedste ud af livet, når man har en krop, der er helt anderledes end de flestes.

De møder blandt andre Dea, der er mor til Louie, en glad og dejlig dreng på et år, som mangler den ene hånd. De tanker, der løb gennem Dea, da hun første gang fik at vide, at hendes barn ville blive født med et fysisk handicap, er nu langt væk:

”Alt var sort. Hun følte sig straffet. Spurgte sig selv, hvorfor netop hun skulle udsættes for det her. Hun, der havde læst alt om, hvad man må og ikke må som gravid. Hun havde gjort alt det rigtige. Alligevel nagede skyldfølelsen. Havde hun alligevel spist noget, hun ikke burde have spist? ” (citat fra bogen)

Fri os fra medlidenhed er en fortælling om, hvordan omverdenens forventninger kan påvirke et menneske på godt og ondt, og hvordan man kan gøre sig fri ved at tage afsæt i egne muligheder og evner. Undervejs på deres rejse, taler Peter og Asger om livet, handicap og kærlighed. De to venner diskuterer også, hvorfor man i Danmark ikke er kommet længere med inklusionen af mennesker med et fysisk handicap:

“Man er ikke fritaget ansvaret for sin egen eksistens, fordi man har et fysisk handicap. Som handicappede er vi nødt til at acceptere, at der er en masse ting, vi ikke kan. Vi må prøve at se ud over begrænsningerne og fokusere på det, vi godt kan, siger Peter.” (citat fra bogen)

Peter Rosenmeier (f. 1984) er bordtennisspiller og er både verdens- og paralympisk mester. Asger Lind Krebs (f. 1977) har i 13 år arbejdet på forskellige dagblade som journalist og er i dag selvstændig og arbejder med større journalistiske projekter.

I Fri os fra medlidenhed kommer de med et indspark i samfundsdebatten om minoriteter og fordomme: at vejen til bedre inklusion og ligeværd ikke kun kræver noget af samfundet, men i høj grad også af de mennesker, der har et fysisk handicap inde på livet.

FRI OS FRA MEDLIDENHED

Udgivelsesdato: 30. november 2021

Bogen kan købes hos Saxo og lokale boghandlere fra 30.11.2021

Se mere om Peter på: https://www.facebook.com/Rosenmeiertt

Se mere om Asger på: https://www.facebook.com/asger.krebs









© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder