Annonce
Del på Facebook   Print siden

Pasta med kødsovs er midtjydernes yndlingsret i 2020 – men de unge introducerer også nye madvaner

Danmarkidag
Torsdag 12. november 2020 kl. 08:50

Pasta med kødsovs er midtjydernes yndlingsret i 2020 – men de unge introducerer også nye madvaner
Foto: Karolines Køkken


Pasta med kødsovs, stegt kylling, lasagne og frikadeller. Disse retter ligger i toppen over midtjydernes favoritretter. Det viser en undersøgelse fra Karolines Køkken. Samtidig afslører tallene, at der er ændringer på vej i midtjydernes madvaner. Mens gamle klassikere som hakkebøffer, stegt flæsk og karbonader er populære i aldersgruppen +56 år, er de unge i stedet vilde med pizza og tortillas.

Hvert år tager Karolines Køkken en status på midtjydernes madvaner. Og igen i år er det klassikerne, der ligger i top. Hele seks ud af ti midtjyder svarer i en befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Karolines Køkken, at de ofte laver pasta med kødsovs til aftensmad, mens 58 procent ofte spiser stegt kylling. De næste hverdagsfavoritter på listen er lasagne og frikadeller, som henholdsvis 56 og 54 procent af midtjyderne spiser til aftensmad med jævne mellemrum.

”Det er ikke overraskende, at pasta med kødsovs er årets hverdagsfavorit. Den simple, italienske ret har faktisk ligget i toppen over danskernes yndlingsretter de seneste 5 år. Det kan skyldes, at pasta med kødsovs er en hurtig og simpel ret at lave, som ikke kræver det store indkøb,” siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.

Pasta med kødsovs, frikadeller, kylling og lasagne har været blandt de midtjyske favoritter de sidste mange år. Men selvom vi er glade for rutiner, ser det nu ud til, at de unge midtjyder begynder at rykke på sine madvaner.

Er stegt flæsk med persillesovs også de unges nationalret?

I Karolines Køkkens befolkningsundersøgelse svarer 45 procent af de +56-årige i Midtjylland, at de med jævne mellemrum spiser karbonader til aftensmad, mens det kun gør sig gældende for 12 procent af de unge midtjyder i alderen 18 til 35 år. Den samme tendens ses ved hakkebøffen, som hele 59 procent i den ældre kategori er glade for at spise til hverdag, men som kun 19 procent af de unge kaster sig over ved fyraften.

I stedet tyr de midtjyske unge til favoritter som pizza og tortillas. 47 procent af de unge spiser jævnligt pizza til aftensmad, mens det til sammenligning kun gælder for 24 procent i gruppen +56 år. På samme måde spiser hele 49 procent af de unge tortillas til aftensmad, mens kun 14 procent i den modne aldersgruppe, er glade for den mexicanske ret. Ifølge Tove Færch kan det blandt andet skyldes, at de unge bevæger sig væk fra de kødbaserede retter.

”Det er mange, markante forskelle i generationernes madvaner, og det er interessant at se, hvordan den yngre generation bevæger sig væk fra de klassiske, danske retter. En af årsagerne kan være, at de unge ikke har lært at mestre de traditionelle retter og dermed ikke føler, at de har kompetencerne til at matche deres forældre og bedsteforældres kogekunst. Men det kan også skyldes, at mange unge går op i at spise mere grønt og mindre kød af hensyn til klimaet. Og i den sammenhæng er madpandekager og pizza nogle af de retter, der er nemme at lave uden kød,” siger Tove Færch og fortsætter:

En af de største generationsforskelle i undersøgelsen findes ved stegt flæsk med persillesovs. Mens fire ud af ti i den modne aldersgruppe i Midtjylland er vilde med den danske favorit, er det kun en ud af 10 af de unge midtjyder, der spiser det til aftensmad.

”Det tegner et billede af, at der er ved at ske en udvikling i danskernes madvaner, og det er meget spændende at se, hvad danskernes favoritter er om bare få år. Spørgsmålet er, om stegt flæsk også er de unges nationalret?”, slutter Tove Færch.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder