Partners død udløser flere psykiske problemer, når økonomien rammes

Sorgen forværres, når indkomsten falder

For mange danskere er tabet af en ægtefælle eller samlever en voldsom livsbegivenhed. Ny forskning viser, at sorgen kan blive markant tungere, hvis dødsfaldet samtidig fører til økonomisk usikkerhed.

Ifølge forskerne begynder omkring hver sjette efterlevende at tage beroligende eller antidepressiv medicin efter en partners pludselige død. Og hvis dødsfaldet også betyder et betydeligt tab af indtægt, er andelen endnu højere.

Markant stigning i medicinforbrug

Før dødsfaldet tager omkring 11-12 procent af kvinder og 7 procent af mænd i alderen 45 til 80 år psykofarmaka. Umiddelbart efter partnerens død stiger andelen til 23 procent blandt kvinder og knap 16 procent blandt mænd.

Blandt mænd, der pludseligt mister deres partner, begynder 8,6 procent at tage psykofarmaka umiddelbart efter dødsfaldet. I løbet af det første år stiger tallet til 16 procent. For kvinder gælder det samme for 11,5 procent, og efter et år er andelen steget til 18,5 procent.

For nogle efterladte fortsætter medicinforbruget i mindst fem år efter dødsfaldet.

Tab af hovedforsørger rammer hårdest

Hvis den afdøde var husstandens hovedforsørger, er risikoen for psykiske problemer endnu større. Forskningen viser, at 10 procentpoint flere enker og 5 procentpoint flere enkemænd begynder at tage psykofarmaka, hvis de samtidig mister en væsentlig del af husstandens indkomst.

Forskerne estimerer, at merforbruget af psykofarmaka blandt økonomisk pressede enker udgør 54 procent, mens det for enkemænd er 32 procent.

“Selvom en partners død i sig selv kan være traumatiserende, viser vores tal for forbruget af medicin mod angst og depression tydeligt, at et stort tab af indkomst – og evt. usikkerhed om den fremtidige økonomi – forværrer de psykiske konsekvenser. Medicinforbruget indikerer, at de psykiske konsekvenser af dødsfaldet er markant større for dem, der oven i sorgen også oplever et stort økonomisk tab,” siger professor i økonomi Torben Heien Nielsen fra Københavns Universitet.

12.000 danske par undersøgt

Studiet er gennemført af forskere fra Økonomisk Institut, Center for Economic Behavior and Inequality ved Københavns Universitet og er accepteret til udgivelse i det anerkendte tidsskrift American Economic Review: Insights. Forskningen er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Forskerne har undersøgt 12.000 danske par i alderen 45-80 år, hvor den ene partner mellem 1999 og 2013 døde af hjertestop eller blodprop/blødning i hjernen inden for 12 måneder. Medicinforbrug og indkomst er fulgt fire år før og fire år efter dødsfaldet og sammenlignet med en kontrolgruppe på cirka 15.000 par, der oplevede samme hændelse fem år senere.

Ikke indkomstniveau – men stabilitet

Et centralt fund er, at det ikke er afgørende, om parret havde høj eller lav indkomst før dødsfaldet. Det afgørende er, hvor stor en del af husholdningens indtægt den efterlevende mister.

“En partners dødsfald er særligt psykisk belastende for mennesker, der mister en stor del af deres forsørgelsesgrundlag – uanset om parret havde høj eller lav indtægt, inden den ene af dem døde. Omvendt viser vores data også, at indkomststabilitet skaber mental stabilitet i en særdeles kritisk situation,” siger Torben Heien Nielsen.

Økonomisk sikkerhed kan lette den mentale belastning

Ifølge forskerne rammer den økonomiske usikkerhed især i det første år efter dødsfaldet. Over tid aftager effekten, men for mange er den første periode særligt belastende.

“Vi ser tydeligt, at manglende stabilitet omkring indkomst rammer hårdest det første år efter dødsfaldet, men forsvinder efter nogen tid. Det er altså ikke en permanent tilstand. Det tyder på, at de efterladte i høj grad rammes af angst og depression på grund den økonomiske usikkerhed, de står i de første år efter dødsfaldet. Hurtige udbetalinger fra fx forsikringer, der sikrer enken eller enkemandens indkomst i det første år, kan formentlig lette det mentale stress, som mange står i lige efter en i øvrigt ganske forfærdelig og helt livsforandrende hændelse,” siger Torben Heien Nielsen.

Studiet peger dermed på, at økonomisk sikring ikke blot handler om økonomi – men også om mental sundhed i en af livets sværeste perioder.