Del på Facebook   Print siden

Par fra Randers Kommune var mangemillionær i flere uger uden at vide det

Randers
Tirsdag 26. maj 2020 kl. 15:00

Par fra Randers Kommune var mangemillionær i flere uger uden at vide det


En mand i 40'erne fra Randers Kommune havde glemt at opdatere sine oplysninger på sin spilkonto og fik først besked om, at han havde vundet 15 millioner kroner i Lotto efter to uger

Et par i 40'erne fra Randers Kommune vandt for nogle uger siden 15 millioner skattefri kroner på deres Plus-abonnement på Lotto.

Det var manden, der oprettede sig for nogle år siden i forbindelse med, at han kvittede cigaretterne. Han tænkte, at pengene var sjovere brugt på drømmen om den store gevinst.

-Det eneste er, når man opretter sådan et abonnement, så bør man nok af og til tjekke op på de oplysninger, der står derinde. Det har jeg nok ikke været så god til, fortæller han med et grin.

Normalt, når man vinder en milliongevinst og har et Plus-abonnement, får man et opkald fra Danske Spil med de gode nyheder. Men den heldige millionær havde et gammelt nummer stående på sin profil, så det tog faktisk mere end to uger, før der var kontakt.

-Det er lidt skørt at gå rundt og tænke på, at man var millionær så længe uden at vide det, siger han.

Til gengæld glemmer vinderen aldrig det opkald, der så endelig kom igennem.

-Det er den bedste telefonsamtale, jeg har haft i mit liv. Det var en mandag. Klokken var 13, og jeg sad og ventede på, at en kunde, jeg lige havde talt med, skulle ringe tilbage. Så jeg var helt uforberedt på, at en venlig stemme fortalte mig, at jeg havde vundet 15 millioner. 15 millioner! Jeg kaldte på min kone og satte telefonen på medhør. Hun tænkte instinktivt ligesom mig, at det var svindlere, der prøvede at få oplysninger ud af os. Så hun stod og lavede fagter og sagde: Du må ikke oplyse dem om noget, fortæller manden.

Dog fik medarbejderen fra Danske Spils kundeservice talt dem ned og forklarede, at de skulle prøve at logge ind på deres spilkonto, så de kunne se, at der ikke var den mindste svindel indblandet.

- Jeg rystede helt vildt på hænderne og min hjerne gik helt i sort. Så jeg kunne hverken holde på telefonen eller huske mit password. Jeg tror, jeg sad helt panisk og sagde: Hvad gør jeg, hvad gør jeg. Det var meget surrealistisk og må have set helt skørt ud, fortæller han.

Parret blev guidet igennem og kunne med egne øjne se, at det altså var sandt, at de var blevet millionærer.

- Vi kiggede bare på hinanden og grinede. Det var ret svært at koncentrere sig om arbejde resten af dagen, siger den mandlige vinder og tilføjer:

-Det gælder i øvrigt stadigvæk. Selvom vi nu har haft noget tid til at vænne os til tanken. Jeg kan stadig også vågne om natten og tænke, om det nu virkelig er sket.

Parret har valgt at være anonyme og har ikke engang fortalt deres børn om gevinsten. De vil ikke have, at børnene skal blive forvænte og forkælede.

- Det handler altså ikke om, at vi ikke vil dele pengene med dem. Selvfølgelig vil vi hjælpe dem med bolig og studier osv.i fremtiden. Men de skal lære at penge ikke bare er noget, man hiver op ad skuffen til enhver tid. Vi har altid været fornuftige med vores økonomi og har sparet op til de ting, vi gerne ville. Det tror vi på er sundt at give videre.

Den heldige vinder har således været ude at kigge på sin drømmebil, men endte med ikke at købe den.

- Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til det. Jeg kan jo ikke forsvare at køre rundt i en bil til en million kroner. Det er jo helt åndsvagt at bruge så mange penge på et køretøj. Også selvom man har dem.

Indtil videre har vinderne bestilt nogle nye møbler til huset, som de desuden har betalt ud, så de ikke skylder noget. Derudover vil de investere pengene og i det hele taget bruge dem fornuftigt.

Noget af gevinsten regner de også med at give til velgørende formål, da det er meget naturligt for dem.

-Vi har nærmest altid støttet flere projekter i fattige lande, og det vil vi bare blive ved med – måske nu i lidt større målestok. Derudover har vi en drøm om at invitere hele den nærmeste familie med på en rejse, da vi mener, man skal samle på oplevelser fremfor ting.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Er dårligt beskyttet mod livmoderhalskræft
Er dårligt beskyttet mod livmoderhalskræft
Randers
Foredragsaften med Jørgen fra Nak & Æd
Foredragsaften med Jørgen fra Nak & Æd
Randers
Ta' på eventyr i Randers' middelaldergader
Ta' på eventyr i Randers' middelaldergader
Randers
Iværksætteri trods coronakrise i Randers
Iværksætteri trods coronakrise i Randers
Randers
Jobdating – nyt jobmessekoncept i Randers
Jobdating – nyt jobmessekoncept i Randers
Randers
Intelligent blindestok leder Carsten på rette vej
Intelligent blindestok leder Carsten på rette vej
Randers
​Nye navne på Tradium
​Nye navne på Tradium
Randers
Blåt blod i 75 år
Blåt blod i 75 år
Randers
Det sluttede på Kristrupvej, for denne gang
Det sluttede på Kristrupvej, for denne gang
Randers
Narkokørsel i Spentrup
Narkokørsel i Spentrup
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev