Alarm 112

På trods af en rolig dag – flere sigtelser til Allingåbro Motor Festival

Lørdag var flere hundrede bilentusiaster samlet til den årlige motorfestival i Allingåbro, og set med politiets briller forløb dagen nogenlunde roligt og uden større fordringer.

Redaktion
Af Redaktion 21. maj 2024

Ikke desto mindre var der dog nogle enkelte, der ikke kørte helt efter reglerne herunder en 26-årig mand, der kørte rundt i området på en stjålet motorcykel. Den 26-årige kørte derudover uden hjelm og uden kørekort, men han var til gengæld spirituspåvirket.

Køreturen sluttede for den 26-årige, da han kørte galt i rundkørslen ved Rougsøvej og Nordkysten og efterfølgende blev sigtet af politiet for de nævnte lovovertrædelser.

Politiets tilstedeværelse i området omkring Allingåbro Motor Festival bød alt i alt på følgende sigtelser:

2 x § 53 (spirituskørsel)
1 x hastighed motortrafikvej til kørselsforbud
2 x hastighed motortrafikvej klip
1 x hastighed landevej klip
1 x hastighed tavle klip
2 x ulovlig overhaling klip
6 x brug af håndholdt mobil
5 x udstyrsbekendtgørelsen
2 x synsindkaldelser
1 x unødig røg og støj
1 x knallert ført på fortov
1 x hyrevogn uden tilknyttet tilladelse
5 x sele
2 x mc uden hjelm
1 x konstruktivt ændret knallert
1 x brugsstjålet motorcykel
3 x reg. bkg.
6 x andre sager
1 x frakendt på mc
1 x manglende forsikring
1 x konstruktivt ændret knallert
1 x oplysningspligt