Annonce
Del på Facebook   Print siden

På sporet af påskeæggene i Randers

Randers
Lørdag 18. marts 2023 kl. 09:00

På sporet af påskeæggene i Randers
Foto: Museum Østjylland


Alle ved, at påskeferie for børnene rimer på påskeæg i lange baner. Derfor inviterer Museum Østjylland i Randers og Grenå alle familier, børn og barnlige sjæle på en hyggelig æggejagt i påskeferien. Find påskeæg rundt omkring i udstillingerne, løs sjove opgaver og inkassér din velfortjente belønning til slut.

Museum Østjylland i både Randers og Grenaa hygger lidt ekstra om børn og børnefamilier med børneaktiviteter i skoleferierne, hvor der traditionelt set kommer mange gæster på museet.

”I skoleferierne søger mange børnefamilier gode – og måske også lærerige – oplevelser på museerne. Det mærker vi tydeligt på Museum Østjylland. Vi kan endda også lokke med, at vi har gratis entré. Og i en tid hvor mange er pressede økonomisk, og der er færre penge til fest og fornøjelser, er vi ekstra glade for, at vi som museum kan give gode, gratis oplevelser for alle, ” siger museumsformidler Sara Cecilie Utvaag, der har tilrettelagt årets æggejagt.

Pip og Hans søger ægge-hjælp
Sara Cecilie Utvaag fortæller om den hyggelige æggejagt rundt i udstillingerne:

”Uheldigvis har Museums Østjyllands to påske-eksperter, påskekyllingen Pip og påskeharen Hans, mistet alle deres fine påskeæg. Æggene ligger spredt i udstillingerne, så Pip og Hans har brug for børnenes hjælp til at finde dem og samle dem, inden ferien er slut! ” smiler Sara Cecilie Utvaag.

Vrid hjernen, løs, gæt og skriv
Gæstende børn og deres voksne bliver udstyret med et opgavehæfte, som fører dem rundt i museets udstillinger. Her skal de vride hjerner og løse sjove ordgåder, gætte små krydsord og finde fem fejl. For hver rigtigt løst opgave får børnene et fint dekoreret påskeæg, som klistres ind i opgavehæftet.

”Opgaverne er lavet i børnehøjde, og de kan løses som en sjov aktivitet for hele familien sammen. Pip og Hans plejer også at være ret gavmilde, så når I er færdige med opgavehæftet og æggejagten, venter der en lille belønning i museumsreceptionen som tak for hjælpen, ” lover museumsformidleren.

Oplevelser for alle
Udover de særlige påskeaktiviteter med Pip og Hans er der naturligvis som altid mulighed for at følge børnespor i museets udstillinger, både de faste udstillinger og i særudstillingerne.

På museet i Kulturhuset Randers kan børnefamilier blandt andet hygge sig med at opspore de charmerende Lillefolk gemt i museets oldtidsudstilling. I Grenaa er det Grævlingen Geo og drengen Hugo, der tager de yngste gæster ud på tidsrejser fortalt i børnehøjde.
Museets aktuelle særudstillinger Dansk-jødisk liv i 400 år og Kolindsund – søen, der deler vandene byder på tankevækkende oplevelser for det voksne publikum.

Der er gratis entré til udstillingerne.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Randers
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Randers
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Randers
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Randers
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Randers
Randers Teater udvider sæsonen
Randers Teater udvider sæsonen
Randers
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Randers
Påskefrokost for byens kæledyr med Maxizoo
Påskefrokost for byens kæledyr med Maxizoo
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder