Politik
Overgaard – nu stopper festen
På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke vil være et uacceptabelt indhold af metaller i jorden på markerne som følge af udbringningen af gipspladeaffaldet. Denne sætning står at læse fem gange i Rambølls rapport om risikovurdering af gipsaffaldet på Overgaard Gods blot med PCB, Phtalater, dioxin og olieprodukter i stedet for metaller. Derfor […]
På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke vil være et uacceptabelt indhold af metaller i jorden på markerne som følge af udbringningen af gipspladeaffaldet.
Denne sætning står at læse fem gange i Rambølls rapport om risikovurdering af gipsaffaldet på Overgaard Gods blot med PCB, Phtalater, dioxin og olieprodukter i stedet for metaller.
Derfor konkluderer rapporten at På baggrund af den udførte undersøgelse vurderes det, at forureningssituationen i gipspladeaffaldet, jordmiljøet på markerne, overfladerecipienter og grundvand er tilstrækkeligt dokumenteret. Det anbefales derfor, at der ikke udføres supplerende miljøtekniske undersøgelser.
Noget af en begmand til udvalgsformanden Kasper Fuhr fra Socialistisk Folkeparti, der i den grad har (mis)brugt sagen til politisk profilering Overgaard Gods er jo i manges øjne den perfekte prügelknabe, eftersom godset både er stort og driver landbrug.
Rapportens klare konklusion lader dog ikke til at anfægte udvalgsformanden. Derfor skal miljø- og teknikudvalget nu tage en politisk beslutning om, hvorvidt der skal foretages supplerende undersøgelser.
Her stopper festen forhåbentlig vores kommune har i den grad andet at bruge pengene til end på politisk motiveret heksejagt.
* Du kan kommentere læserbrevet herunder.
* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.