Kultur

Over 3000 klar til at indtage Rosenholm Slot

I morgen, lørdag den 5. oktober 2024, vil Rosenholm Slot danne rammen om et storslået sportsarrangement, når “Conquer The Castle” løber af stablen

Over 3000 klar til at indtage Rosenholm Slot
Foto: Conquer The Castle
4. oktober 2024
Af Dinny Eriksen

Mere end 3000 deltagere er klar til at prøve kræfter med det udfordrende terrænløb, som byder på en unik oplevelse og spændende forhindringer for både nybegyndere og erfarne løbere. Der er stadig åben for tilmelding, så vil du være med, så kan du stadig nå det.

Foto: Conquer The Castle

“Conquer The Castle” har etableret sig som et populært event, hvor deltagerne ikke kun får testet deres fysiske formåen, men også oplever den smukke natur og historiske omgivelser omkring Rosenholm Slot. Ruten går gennem både skov og åbne områder, hvor deltagerne skal forcere diverse forhindringer og udfordringer. Der er desuden en masse rollespillere som også er med til at sikre en sjov og actionfyldt dag.

Foto: Conquer The Castle

Arrangørerne bag eventet lægger vægt på fællesskab og udfordring, og der er plads til alle, uanset niveau. Om man vil konkurrere med sig selv, løbe for sjov med venner eller kæmpe om en plads på podiet, så er der muligheder for det hele.

Arrangementet starter tidligt lørdag morgen og strækker sig over hele dagen. For tilskuere og familier vil der også være mulighed for at nyde aktiviteter og stemningen omkring slottet. Læs mere på: Conquer The Castle

LÆS OGSÅ: Wabi-Sabi Con – Ildsjæle skaber ny festival for Anime og Popkultur i Grenaa

Find din indre julemand frem, når julelastbilen kommer til Randers

Læs også: Find din indre julemand frem, når julelastbilen kommer til Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev