Annonce
Del på Facebook   Print siden

Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager

Debat
Søndag 29. august 2021 kl. 15:00

Over 3.000 besøgende til EU-dagen i Mariager
Foto-akkreditering: BrknRib


.
Europabevægelsen

Det høje besøgstal til "EU-dagen" i Mariager lørdag er kommet bag på Europabevægelsen, som glæder sig over lysten til debat - både blandt EU-positive og -kritiske borgere.

Lørdag afviklede Europabevægelsen, med hjælp fra frivillige og samarbejdspartnere, "EU-dagen" ved Mariager Havn.

Her kunne borgerne høre debatter og talks om EU samt gå til koncerter. Hele idéen bag projektet er at styrke den folkelige EU-debat.

Stine Bosse: Borgerne er sultne på at debattere EU

Europabevægelsen estimerer, at der dukkede på den gode side af 3.000 besøgende op til "EU-dagen". Organisationen havde regnet med omkring 2.500 besøgende, fortæller formand for Europabevægelsen Stine Bosse. Og dermed er EU-dagen gået over forventning.

Den her dag viser os, at borgerne er meget sultne på at debattere vores fælles fremtid i Europa. Vi skal bare have et fælles bord, vi kan sætte os til. Og det er virkelig lykkedes at skabe en god platform den her gang. Det skyldes Mariagers borgere, udenrigsminister Jeppe Kofod, de danske partier og de organisationer, som har arrangeret debatterne, siger Stine Bosse.

Jeppe Kofod og Huxi Bach sørgede for fyldt telt

"Telt 1" var fra morgenstund helt fyldt. Udenrigsminister Jeppe Kofod åbnede dagen klokken 10. Jeppe Kofod fortalte, at han håber, at de hårde debatter mellem fortalere og modstandere af EU i højere grad kan afløses af en debat om, hvad EU skal kunne.

Vi skylder hinanden en ordentlig debat i en tid, hvor polemikken er stor.

Det skylder vi Europa, sagde Jeppe Kofod.

I løbet af dagen afviklede en række organisationer debat-arrangementer om europæiske temaer. Flere store partier havde opstillet stande, hvor borgerne kunne få en samtale med medlemmer af Europa-Parlamentet. Aftenens højdepunkt stod satiriker Huxi Bach for med en satire-forestilling om EU.

Næste år går det løs igen i Mariager. EU-dagen lørdag er således en forsmag på et endnu større event, nemlig "Political Festival of Europe". Denne demokrati-festival, som Mariager inviterer til og afvikler, bliver for alle Europas lande og løber af stablen fra den 25.-28. august i 2022.





Foto-akkreditering: BrknRib

Formand for Europabevægelsen Stine Bosse, udenrigsminister Jeppe Kofod og medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken.



Foto-akkreditering: BrknRib


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder