Over 1.000 nyopdagede mikrober navngivet efter danske byer – Danmark skriver mikrobiologihistorie

Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Sådan lyder nogle af de nye latinske navne på hidtil ukendte mikroorganismer, som nu bliver ført ind i den videnskabelige litteratur. Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU), kaldet Mikroflora Danica, har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 mikroorganismer – og over 1.000 af dem er nu officielt navngivet med inspiration fra danske byer og deres omgivelser.

Projektet beskrives som en moderne udgave af det oprindelige Flora Danica, som Kong Frederik 5. bestilte i 1700-tallet. Denne gang er resultatet ikke planter, men et detaljeret mikrobielt landkort over Danmark – fra kyster og skove til enge og byområder. Kortlægningen er skabt gennem analyser af hundredvis af jordprøver, som har givet forskerne indblik i en hidtil ukendt verden.

Hvorfor danske stednavne?

Når tusindvis af nye arter skal have navne, er der brug for systematik – og her har geografien været svaret.

“Vi manglede helt enkelt enormt mange navne, og derfor var det oplagt at opkalde arterne efter deres geografiske oprindelse. På den måde får vi skabt en direkte forbindelse mellem naturen i en bestemt egn eller nær en bestemt by og så forskningen i det mikrobiologiske liv. Det giver en god nærhed i forskningen og er en sjov måde at gøre mikrobiologien mere konkret på,” forklarer Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Formålet er ikke blot navngivning. En bedre forståelse af mikroorganismernes rolle kan få betydning for både miljøet og den grønne omstilling.

Når navne bliver til historie

De nye navne opstår gennem en digital “navnemaskine”, som kobler stednavne med latinske endelser. Før de kan blive officielle, skal de dog godkendes i SeqCode, hvorefter de kan optages i den internationale Genome Taxonomy Database (GTDB).

I løbet af 2025 har AAU tilmed formået at tiltrække ledende internationale eksperter bag både SeqCode og GTDB til Aalborg – en udvikling, der gør universitetet til et globalt centrum inden for mikrobiel taksonomi.

“Man kan kun opdage og navngive en ny art en gang. Derefter sidder det permanent fast i historien. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi i Danmark kommer til at have så stor indflydelse på det mikrobielle verdenskort, for det er i de næste 10 år, at vi langsomt fjerner de tomme områder og fylder kortet ud,” siger Mads Albertsen.

Et univers under fødderne

De første resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Microbiology og forventes at få betydning for både miljøforskning, bioteknologi og biodiversitet.

“Jeg er heldig at være opdagelsesrejsende i et enormt og relativt ukendt univers, der tilmed ligger lige for fødderne af os. Vi lærer hele tiden nyt, og da vi endnu ved ganske lidt om de enkelte arters egenskaber, er der fortsat stort potentiale i vores forskning. Mikroflora Danica er første store skridt på en lang rejse,” siger Mads Albertsen.

Læs den fulde artikel i Nature Microbiology for en dybere indsigt i forskningsresultaterne.