Alarm 112
Otte biler i harmonikasammenstød på E45 mandag morgen – 3 sigtet for ikke at hold nok afstand
Politiet rykkede ud mandag morgen til et uheld i nordgående retning, der gav forsinkelser og kø i myldretiden.
Østjyllands Politi modtog mandag morgen kl. 07.29 en anmeldelse om et harmonikasammenstød på Østjyske Motorvej E45 i nordgående retning.
Kort efter var politi og redningspersonale fremme ved uheldsstedet i Tilst, hvor det blev konstateret, at i alt otte køretøjer havde været involveret.
Ingen alvorlige skader – flere tjekket i ambulance
Ingen personer var umiddelbart kommet til skade, men flere blev tilset i en ambulance. De involverede køretøjer havde desuden alle mindre materielle skader.
Læs også:
Kødannelse i myldretiden
Alle køretøjerne stod i 2. vognbane, og derfor kunne trafikken passere uheldsstedet med lav hastighed. Alligevel førte episoden til en del forsinkelse og kødannelse i myldretidstrafikken.
Politiet forlod ulykkesstedet cirka en time efter anmeldelsestidspunktet.
Tre personer sigtet for manglende afstand
En 34-årig kvinde fra Solbjerg, en 52-årig kvinde fra Hadsten og en 57-årig mand fra Hedensted blev hver især sigtet for ikke at have holdt nok afstand til den forankørende.
Alle biler og involverede personer var efterfølgende i stand til at køre fra stedet.
Læs også: