Nyheder

Oplev Snotlers på Tante Olga’s Scene

Hvis man rigtig skulle have gang i den i Randers og omegn i slutningen af 80erne eller op gennem 90erne var det The Snotlers, man skulle have fat i. Snotlers spillede en blanding af blues-rock, gammeldags syrerock og plovfure-country, med et repertoire bestående af cover-numre af klassikere som Hey Joe, Cocaine, Wild Thing (Wild Ting) og meget mere, men også egne sange.

Oplev Snotlers på Tante Olga’s Scene
Arkivfoto. Det legendariske randrusianske blues/rock band. Her ses Lars Danielsen, Tommy Lui, Lars Møller og Per Møller Jensen. Foto: Annelene Petersen
29. juli 2024
Af Benedikte Jensen

Nu er genopstandelse er ikke noget man hører så tit om. For de gamle Snot drenge skete det dog fredag d. 2 juni 2023, da det var lykkedes Mosten MC at overtale de 4 musikere til at spille til Englændertræffets 40 års jubilæum. Gensynsglæden var gensidig stor efter ca. 20 års pause.

Det gav lyst til mere, ikke mindst fordi det virkede som om bandet efter Hi-processen, var modnet og blevet bedre. Præcis som det kan ske med en gammel ost. Og efterfølgende tog ikke lang tid før bandet modtog opfordring til igen, at spille for Tante Olga ved Randers Festuge og det sagde de ja til. På betingelse af, at det var et langt sæt ( 2½ time) – The Springsteen Way!

Så nu bliver der forrygende musik og fest på parkeringspladsen denne lørdag aften Snotlers er tilbage….

Og det bliver så fedt.

Musikken er stadig tråd, sump rock og blues udført i den særlige Snot-stemning. Kærligheden, glæden og fornøjelsen ved den musikalske ånd, som fandtes sidst i 60\’erne er særdeles intakt. Særligt bandet Cream 1967 – 69 er en af The Snotlers store inspirationskilder. Det at komme helt ud og skure rådden godt i hegnet, og så komme hjem igen, dyrkes stadig. Jo, fascinationen, kærligheden og trangen til fri improvisation og udforske 60`er-stilen fornægter sig ikke. Lidt egne numre kan man også risikere at høre. Hvordan skal man beskrive det? Måske bedst som blanding af uhøjtidelig humor, uforudsigelighed, utilpassethed, et stænk gal og vildskab på gyngende grund, kombineret med en nærmest antiautoritær, anakronistisk halv anarkistisk frihedstrang til slippe hamsterhjulets spændetrøje. Det hele tilsat musikalske eksperimenter.

The Snotlers er ikke genopstået for at være en dårlig kopi af sig selv. Energien bruges til at finde de nye ben at stå på, som de er i dag. Selvfølgelig med fortidens erfaringer, kombineret med en høj grad af nysgerrighed på at blive bedre, svinge federe og dyrke kontakten med et humørfyldt og veloplagt publikum.

Er du så heldig, at du stadig kan bevæge dig ved egen hjælp, så kunne du overveje at lægge vejen forbi og bidrage med en rigtig god gang energi til en sjælden genopstandelses koncert, hvor du kan opleve hvordan The Snotlers spiller i dag, næsten 40 år efter starten og 20 års pause. The Snotlers blev dannet i 1985 og fremstår i dag i den originale besætning. Tommy Lui, vokal og sublimt guitar spil Lars Møllers bundsolide rytme og stærke vokal Lars Danielsens svingende bas Per Møllers guitar, vokal, harpe og entertainment

Fællessang og koroplevelser: Oplev Korby Randers Ugen 2025

Læs også: Fællessang og koroplevelser: Oplev Korby Randers Ugen 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev