Annonce
Del på Facebook   Print siden

Opkvalificeringsprojekt for ledige skal sikre kvalificeret arbejdskraft

Randers
Lørdag 31. oktober 2020 kl. 15:00

Opkvalificeringsprojekt for ledige skal sikre kvalificeret arbejdskraft

Udrulningen af det lynhurtige fibernet fylder mere og mere på tværs af landet og ventes kun at tage yderligere fart over de kommende år. Allerede nu er der dog stor mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for området. Derfor har den tekniske servicepartner Intego i samarbejde med blandt andre Jobcenter Randers og vikarbureauet Xterna oprettet og igangsat en helt ny såkaldt fibertekniker-uddannelse med jobgaranti.

Energiselskaberne har ifølge Dansk Energi investeret over 20 milliarder kroner i udrulningen af fibernet i Danmark siden 2005. Markedet for fiberbredbånd har for alvor taget fart de seneste år, og alene sidste år steg mængden af bredbånd leveret med fibernet med en hastighed på minimum 100 mbit/s med hele 30 procent i forhold til året før. Det viser en analyse fra Energistyrelsen.



Og med et fortsat stigende dataforbrug, og ikke mindst lanceringen af det nye 5G-net, ventes udrulningen at fortsætte med øget styrke over de kommende år. Den udvikling er man opmærksom på hos den tekniske servicepartner Intego, der i dag har cirka 70 ansatte, som beskæftiger sig med udrulningen af fiber. Udfordringen er dog dels, at der er stor mangel på arbejdskraft inden for fiberområdet, og dels at der ikke har været en uddannelse målrettet fiberområdet.

Netop derfor er Intego, Jobcenter Randers og vikarbureauet Xterna med opbakning fra – indtil videre - seks øvrige jobcentrene nu gået sammen om at udvikle en ny uddannelse, der skal uddanne såkaldte fiberteknikere med speciale i montering og installation af fibernet.

- Vores aktiviteter inden for fiberområdet er steget helt vildt de senere år og alt tyder på, at vi kommer til at få endnu mere travlt de kommende år. Det kommer til at kræve flere medarbejdere, men allerede nu er der stor mangel på kvalificeret arbejdskraft – blandt andet fordi der mangler en decideret uddannelse på fiberområdet. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu sammen med en række gode samarbejdspartnere er lykkedes med at stable en ny uddannelse på benene, hvor vi dels giver de ledige nogle kompetencer, som erhvervslivet skriger på, og dels tager samfundsansvar ved at bidrage til at hjælpe flere fra ledighed til job, siger Henrik Hougaard, der er afdelingschef i Intego i Aarhus og initiativtageren til den nye uddannelse.

Hidtil har fiberbranchen primært rekrutteret elektrikere til monteringen af fibernet, men netop elektrikere er der ifølge de tre stiftere af den nye uddannelse også stor mangel på i disse år. Af den grund vil den nye fiberteknikeruddannelse henvende sig til forskellige alders- og faggrupper, der vurderes til at have flair for området eller ønsker at opkvalificere sig.

- Formålet med den nye uddannelse er at udbrede en ny jobmulighed for dels ufaglærte med flair for teknik/hardware og dels ledige inden for faggruppen IT-supportere og lignende, der er motiveret for et brancheskift. Denne faggruppe er generelt udfordret i forhold til job, og er vi glade for nu at kunne tilbyde dem alternative jobmuligheder, fortæller virksomhedskonsulent hos Jobcenter Randers, Lasse Steen Christensen.

Foruden Jobcenter Randers støtter de respektive jobcentre i kommunerne Aarhus, Herning, Vejle, Aalborg, Mariagerfjord og Rebild også op om den nye uddannelse, og ifølge Henrik Hougaard ventes flere kommuner at slutte sig til. De øvrige jobcentres engagement er blandt andet et resultat af et samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der medvirker til at udbrede uddannelsen til landets øvrige jobcentre.

En uddannelse med jobgaranti
Uddannelsen som fibertekniker består af fem ugers skoleforløb i kombination med fire ugers praktik, hvor praktikforløbene foregår hos Intego eller i samarbejde med andre virksomheder udpeget af Intego eller Xterna. Kandidaterne vil blandt andet blive undervist i installationsarbejde, grundlæggende fiberkabling, netteknik og kundeservice. Efter endt forløb vil kandidaterne være sikret ansættelse hos enten Intego eller gennem Xterna.

- Vi glæder os over at kunne deltage i dette projekt som en strategisk samarbejdspartner, da vi oplever en voldsom stigning i efterspørgslen på fiberteknikere. Xterna bidrager med screeningen og opfølgningen af kandidaterne og vil efterfølgende kunne åbne dørene for kursusdeltagerne til andre af Xterna´s samarbejdspartnere, som ligeledes efterspørger fiberteknikere. Samtidig glæder det os at kunne tage et socialt ansvar, udtaler adm. direktør for Xterna, Derek Madden.

I denne uge startede det første hold bestående af 15 ledige på uddannelsen, der vil forløbe til og med uge 51. Kursusforløbet og indholdet er sammensat i direkte samarbejde mellem Intego, Xterna og erhvervsskolen Tradium, der er ansvarlige for afholdelsen af kursusforløbet.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder