Annonce
Del på Facebook   Print siden

Onsdag blev der bygget broer på Tradium

Forside
Lørdag 28. september 2019 kl. 10:00

Onsdag blev der bygget broer på Tradium

Hvis du undrer dig over, hvad uddannelser som byggemontagetekniker og overfladebehandler går ud på, så er du ikke den eneste.

For at udbrede kendskabet til de mange uddannelser, som Tradium tilbyder, har der derfor været 150 lærere på besøg til en eftermiddag i erhvervsuddannelsernes tegn. Her skulle Mariagerfjord Kommunes udskolingslærere og UU-vejledere blive klogere på, hvordan det er at tage en teknisk uddannelse, og hvilke muligheder det giver.

-Lærerne er via reformer af vejledningsloven gradvist blevet større influenter i forhold til folkeskoleelevers valg af ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at opkvalificere lærernes viden om erhvervsuddannelserne i dag og i fremtiden, fortæller Peter Gravlev Bertelsen, der er erhvervsplaymaker i Mariagerfjord Kommune og en af initiativtagerne til dagen.

Uddannelse i praksis

Dagen bød på oplæg og drøftelser om uddannelse. Vigtigst var dog besøgene på afdelingerne. Hos smedene fik lærerne fx lov til at prøve, hvordan man anvender et koordinatsystem i praksis. Her skulle de indtaste de rigtige koordinater i laserskæreren og bukkemaskinen for at lave en rå stålplade til en flaskeholder. De lærere, der havde mod på det, fik også lov til at tig-svejse holderen sammen.

-Du skal i hvert fald være ret skrap til matematik for at finde ud af det der, var en af kommentarerne fra de lærer, der var besøg hos tømrerne. Her blev de udfordret i praktisk matematik, da de skulle regne træets længder og skærer spær til en tagkonstruktion.

At opleve med egne hænder, hvad uddannelserne egentlig drejer sig om, er med til at klæde lærerne på til at kunne vejlede de unge tilbage i grundskolerne.

-Det der har været meget centralt i deres besøg, det er det praksisnære. At lærerne ser hvordan eleverne blomstre, i forhold til at anvende teori i praksis, fortæller Pernille Dyrmose Nielsen der er teamleder i Tradiums vejledningscenter og en af kræfterne bag dagen.

Brobygning på gymnasierne

På Tradium HTX og HHX i Randers blev der i onsdags også bygget broer. Gymnasierne har haft besøg af 10.-klasseselever fra Randers Realskole, som er blevet undervist af HTX- og HHX elever i fællesskab. Sammen skulle de udvikle en app, noget der arbejdes med på begge gymnasielinjer.

Til at starte dagen ud havde eleverne en introduktion til brugervenligt design og app-udvikling, af en studerende fra Syddansk Universitet. Dermed har de ikke blot fået en forsmag på, hvad ungdomsuddannelser kan tilbyde, men også hvilke muligheder de videregående uddannelser giver.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder