Trafik

Øvre del af Grenåvej indenfor byskiltet forbliver spærret længere end planlagt

Uforudsete udfordringer forsinker arbejdet – forventet åbning inden 7. november

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 2. november 2025

Omkørselsplan kan ses nederst i artiklen

Arbejdet på Grenåvej i Randers trækker ud. Det oplyser Randers Kommune, som nu meddeler, at afspærringen på strækningen bliver forlænget det meste af uge 45.

Uforudsete problemer under vejarbejdet

Ifølge kommunen skyldes forsinkelsen nogle uforudsete udfordringer, der er opstået undervejs i arbejdet. Hvad problemerne konkret drejer sig om, er ikke nærmere oplyst, men kommunen understreger, at man arbejder intensivt på at blive færdige hurtigst muligt.

“Vi arbejder på højtryk for at få det hele på plads og forventer at kunne åbne Grenåvej igen inden fredag den 7. november,” lyder det fra Verdo.

Opfordring til trafikanter

Indtil strækningen igen er åben, opfordrer Randers Kommune trafikanterne til at følge den skiltede omkørsel og vise ekstra agtpågivenhed i området.

Hvis tidsplanen holder, kan trafikanter igen benytte Grenåvej fra slutningen af uge 45.