Annonce
Del på Facebook   Print siden

Østjyske kommuner har mange utætte skoler

Østjyllandidag
Mandag 28. oktober 2019 kl. 11:00

Østjyske kommuner har mange utætte skoler

Der er brug for nye vinduer, hulmursisolering eller nyt tag på mange skoler i Østjylland.

58 procent af de bygninger, som kommunerne i Østjylland ejer og bruger til undervisning, har et dårligt energimærke. Det er særligt eleverne og lærerne i folkeskolen, som har deres daglige gang i de utætte bygninger, viser nye tal fra Dansk Byggeri.

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler i Østjylland. Ud af 775 kommunalt ejede energimærkede bygninger i Østjylland, som bliver brugt til undervisning, har 451 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

På fx Samsø har samtlige tre bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke. I Hedensted har 25 ud af 29 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 86 procent. I Odder, Randers og Horsens gælder det henholdsvis 67, 64 og 60 procent og i Aarhus og Silkeborg 58 procent af de bygninger, der bruges til undervisning.

- Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.



I Skanderborg og Syddjurs har lidt under halvdelen af de bygninger, der bruges til undervisning, et dårligt energimærke.

- Her ser det lidt bedre ud, end i de andre østjyske kommuner, selvom der stadig ligger en stor opgave i at få energirenoveret alle skoler og undervisningslokaler. Erfaringen viser desværre, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen.

Det er ikke kun folkeskolerne, som har dårlige energimærker. Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G, og de hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Motorvejen ved Skanderborg spæret i begge retninger fra lørdag kl. 19.00
Østjyllandidag
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Vejdirektoratet river bro over E45 ned - Motorvej spærret i 14 timer
Østjyllandidag
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Nanna Kalmar fra Ryomgaard er udtaget til EM i Science
Østjyllandidag
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Invitation til virksomheder: Hackerevent skal ruste lokale virksomheder mod cyberangreb
Østjyllandidag
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Pirattaxaerne har haft en travl weekend
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder