

Østjysk folketingsmedlem cykler Randers-Aalborg-Christiansborg
RandersSøndag 23. april 2023 kl. 12:00

Malte Larsen, pressefoto Socialdemokratiet |
For at markere Cyklistforbundets kampagne ”Vi cykler til arbejde” trækker lokal folketingsmedlem og medlem af Folketingets Transportudvalg, Malte Larsen (S), i cykeltøjet og tager turen fra Randers til København – med stop i Aalborg.
Mandag den 24. april cykler han først fra hjemmet i Randers til Aalborg, hvor han cykler formanden for transportudvalget og partifælle Rasmus Prehn i møde. De cykler knap 250 km til Christiansborg, hvor de forventer at være fremme i tide til gruppemøde tirsdag.
Malte Larsen håber at slå et slag for, at flere kommer op på cyklen. Han udtaler: ”Det er vigtigt, at vi får rørt os i hverdagen. Alt for mange danskere har stillesiddende arbejde, og der bliver ikke altid tid til motion i fritiden – det kender jeg også udmærket selv. Men passivitet er usundt, og kan man f.eks. tage cyklen til arbejde, gør man både noget godt for sig selv. Jeg håber, at mange har lyst til at bakke op om kampagnen og hoppe på cyklen”.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
![]() Velfærd med omtanke fristede med job- og uddannelsesmuligheder Randers | ![]() | ![]() Onsdagens strømpris Randers |
![]() | ||
![]() Flere bedsteforældre køber julegaverne brugt i Randers Randers | ![]() | ![]() Jul med Randers Kammerorkester Randers |
![]() |