Alarm 112
Østjyllands Politi leder fortsat efter 80-årig mand i Randers
Søndag var Østjyllands Politi i aktion ved Randers Fjord tæt ved Haveforeningen Venezuela. Her blev der ledt med hunde, droner og dykkere efter en mand, der muligvis har været væk i en måned. Eftersøgningen fortsætter de kommende dage.
Det drejer sig om 80-årige Fritz, der beskrives som dansk, 165 centimeter høj, cirka 55 kilo, skaldet og normalt iført blå strik, cowboybukser og briller. Han har muligvis været væk i helt op til en måned, men anmeldelsen kom ifølge politiet først den 4. januar.
Manden har ikke den største omgangskreds, og derfor er det først kommet frem nu.
Politiet fortsætter deres indsats og beder folk, der bor i området eller har kolonihave, om at de meget gerne må kigge i deres skure, kolonihavehuse og deres både efter manden.