Alarm 112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Kreditkort, mobiltelefoner, computere, værktøj og lignende letomsættelige værdigenstande. Det er i høj grad, hvad en lang række østjyske bilejere i løbet af weekenden har fået stjålet fra deres biler, hvori ukendte gerningsmand har været på uønsket besøg. Nogle af bilerne har stået ulåst, mens andre har fået knust en rude. I alle biler er der […]
Kreditkort, mobiltelefoner, computere, værktøj og lignende letomsættelige værdigenstande.
Det er i høj grad, hvad en lang række østjyske bilejere i løbet af weekenden har fået stjålet fra deres biler, hvori ukendte gerningsmand har været på uønsket besøg.
Nogle af bilerne har stået ulåst, mens andre har fået knust en rude. I alle biler er der stjålet værdigenstande, som har ligget efterladt i bilerne.
Særligt bilejere i det centrale Aarhus har været ramt, mens tyvene også har været på spil i den nordlige del af byen og i Højbjerg, Tranbjerg J og Risskov. Henover weekenden har Østjyllands Politi i alt modtaget 27 forskellige anmeldelser om tyveri fra personbiler, herunder også et par enkelte anmeldelse fra Odder.
Østjyllands Politi opfordrer til, at man aldrig efterlader værdigenstande i sin bil og heller ikke lader tasker og andet ligge synligt fremme, selvom de er tomme. Tyvene kan nemlig tro, at de indeholder noget af værdi, og derfor knuser de gerne din bilrude for at få stillet deres nysgerrighed.
Parker gerne på en oplyst parkeringsplads eller et sted, der er videoovervåget, hvis det er muligt, og lad evt. også handskerummet stå åbent. På den måde kan alle forbipasserende se, at der intet værdifuldt er at komme efter i din bil.