Annonce
Del på Facebook   Print siden

Østbroen præsenterer en anden vej

Debat
Mandag 26. september 2022 kl. 15:00

Østbroen præsenterer en anden vej

Af Erik Bo Andersen, Byrådsmedlem Østbroen

Østbroen præsenterer en anden vej

Den røde tråd i Østbroens forslag til budget 2023-2026 for Randers Kommune er, at vi vil en anden og mere ansvarlig vej – både økonomisk og menneskeligt. Det primære problem for Randers Kommune er manglende prioritering i de sidste mange års budgetter, hvor gæld er blevet akkumuleret på socialområdet til fordel for vidtløftige og lånefinansierede drømme om vækst

Vi vil:

Rydde op i lån, opsparing og gæld – man kan ikke låne sig rig!

Den såkaldte opsparing til Klimabroen er på 91,3 mio kr ved udgangen af 2022. Af disse kommer 58,2 mio kr fra lån, og den reelle opsparing er kun på 33,1 mio kr.

Socialområdet står samtidigt med stor gæld på grund af at området længe har været underfinansieret. Dette er paradoksalt når man samtidigt har sparet op til en Klimabro – oven i købet for lånte penge.

Vi vil – i markant modsætning til den fremlagte budgetaftale - gældssanere socialområdet fuldstændigt med udgangen af 2022. Det vil vi gøre ved at overføre 80 mio kr fra den opsparing, der var tiltænkt Klimabroen, til socialområdet. Heraf kommer 58,2 mio kr fra de optagne lån og 21,8 mio kr fra den reelle opsparing. Vi har også, med udgangspunkt i de fremlagte planer for socialområdet, afsat de nødvendige midler i 2023-2026 til at undgå, at ny gæld hober sig op på området.

Den resterende opsparing til Klimabroen på 11,3 mio kr omstruktureres til en opsparing til infrastruktur, hvortil der fremadrettet afsættes de samme beløb som var tiltænkt Klimabroens opsparing.

Fastholde mål om 65% uddannede pædagoger

Udgangspunktet i basisbudgettet fra forvaltningen er at reducere måltallet for andelen af uddannede pædagoger til 57% trods en enstemmig beslutning fra byrådet om, at Randers skulle være foregangskommune med 65% uddannede pædagoger i vores børneinstitutioner. I vores budgetforslag er vi tro mod byrådets enstemmige beslutning. Vi holder derfor fast i de 65%, og tæller ikke ledelse med i pædagogandelen (i modsætning til den fremlagte budgetaftale).

Investere i fremtiden

Vi imødekommer erhvervslivets og borgernes ønsker om bedre fremkommelighed og har derfor afsat 100 mio kr (heraf 77 mio kr i budgetperioden) til Ringboulevardens forlængelse nord om Dronningborg Idrætscenter fra Udbyhøjvej til Hadsundvej.

Give børnefamilierne gode vilkår

Vi afsætter 31 mio kr til at bygge en ny daginstitution (udover de to allerede besluttede i Munkdrup og Dronningborg).

Vi vil arbejde for den store løsning til det nye Dronningborg Idrætscenter og er villige til at vente på den rigtige løsning. Vi afsætter derfor yderligere 50 mio kr (heraf 25 mio kr i budgetperioden) med henblik på igangsætning i 2026.

Vi afsætter 12 mio kr til istandsættelse af Nørrevangsskolens svømmehal til glæde for skole, foreninger og børnefamilier.

Vi laver ingen besparelser indenfor sundheds-, idræts- og kulturudvalget og afsætter yderligere 550.000 kr årligt til styrkelse af sundhedsplejen i hele perioden 2023-2026

Sikre tryghed i alderdommen

Vi afsætter 160 mio kr (heraf 44 mio kr i budgetperioden) til 4 plejecentre til at imødekomme at vi bliver flere ældre.

Vi går imod yderligere besparelser på klippekortsordning

Vi fastholder pensionistkort til Midttrafik

Vi fastholder rengøring hver 2. uge (fremfor hver 3. uge som er foreslået)

Vi hæver ikke takster på madservice (udover den almindelige prisstigning).

Styrke kvaliteten i skole og uddannelse

Vi friholder både almene folkeskoler og specialskoler for besparelser.

Vi adskiller økonomien mellem almene folkeskoler og specialskoler, således at det enkelte barn får det rigtige tilbud.

Tilpasse budgettet til den globale krise hvor inflation presser priser

De sidste mange års budgetter har indeholdt skjulte besparelser ved ikke at prisfremskrive. De nuværende budgetter forudsætter ingen prisfremskrivning før 2024. Vi indfører 50% prisfremskrivning allerede fra 2023, med fuld effekt fra 2024.

Ansætte en stadsarkitekt

Randers Kommune skal udvikles på en måde, som afspejler og tilpasses vores unikke karakteristika som fjord- og flodkommune beliggende ved en middelalderby. Vi har i Randers bedre plads end hvad der ses i Århus, og vi skal bruge denne plads til at adskille os positivt, i stedet for blot at tilstræbe mere byfortætning. Vi ønsker, at en stadsarkitekt skal se på helheden på tværs af forskellige projekter, for at sikre, at vi får løsninger og arkitektur, som giver plads til udvikling og adgang for alle borgere til de bynære arealer langs fjorden og Gudenåen.

Finde midler ved tilpasning af organisation, realisering af værdier og ved at skære ned for investeringer i Flodbyen

Vi vil lave organisatoriske besparelser indenfor ledelse og administration.

Vi vil gradvist realisere en lille andel af Randers Kommunes ejendomsbesiddelser. Vi lægger op til at der realiseres hhv. 0,25%, 0,5%, 0,75% og 1,0% i årene 2023-2026.

Vi vil skære kraftigt ned på rammebeløb til Flodbyen, og helt fjerne udgifter til markedsføring, salg, eksterne konsulenter m.m., da vi mener at disse udgifter hører hjemme i arealudviklingsselskabet.

Østbroens budgetforslag sætter en retning for Randers Kommune, med vægt på ansvarlige prioriteringer der sikrer, at ”skal opgaver” kommer før ”kan opgaver”. Der er tale om et fuldt finansieret budget i balance, som overholder alle de eksisterende styringsmål for budgetlægningen i Randers Kommune.




Kommentarer til artiklen:
Endelig noget fornuft og ikke mere prestige anlæg
lars hansen, 26-09-2022 15:35:10


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder