Del på Facebook   Print siden

Øjeblikkets Magi

Randers Opland S Ø
Søndag 29. august 2021 kl. 16:00

Øjeblikkets Magi

Af Carina Kondrup

Øjeblikkets Magi

Tre af Randers Kammerorkesters musikere er onsdag den 8. september 2021 kl. 19.30 samlet på Gammel Estrup Herregårdsmuseum for at spille sommerens tredje slotskoncert. Der er musik af Bohuslav Martinu, Reinhold Gliere, Yngve Jan Trede og Ernö Dohnanyi.

Det intime sammenspil

Der er lagt op til en magisk og intens aften, hvor de tre musikere på violin, bratsch og cello spiller fire værker i forskellige konstellationer. I sammenspillet mellem blot to eller tre instrumenter opstår der i koncertsalen en magisk og intens koncentration, hvor hver enkelt frase eller bevægelse med buen og hvert enkelt blik mellem musikerne får betydning. I øjeblikket er publikum sammen med musikerne helt tæt på musikken.

En enkelt madrigal

Programmet begynder med den første af Martinus Tre madrigaler for bratsch og cello. Martinu havde som komponist dybe rødder i den tjekkiske folkemusik, og man fornemmer i hans madrigaler tydeligt det stærke temperament og en særlig rytmisk intensitet. Den første af hans madrigaler er musik med heftig energi og vilje.

Stemningsfulde duetter

Violin og cello går sammen om et sublimt sammenspil i den russiske Reinhold Glieres Duetter op. 39. Her optræder de fleste af de stemninger og sindstilstande, som hører mennesket til. Fra det vemodige og melankolske til det dansende og overstadige.

Et lyrisk fragment

På grund af sygdom medvirker cellisten Gert von Bülow som gæstemusiker, hvilket har givet mulighed for at sætte et soloværk af Yngve Jan Trede på programmet. I 1989 tilegnede den dansk-tyske komponist en "Suite for Violoncello Solo" til Gert von Bülow, og på Gammel Estrup spiller han den midterste sats - "Adagio - et lyrisk fragment". Yngve Jan Trede komponerede musik, der har rødder i en tradition tilbage til bl.a. Johann Sebastian Bach, men som samtidig taler ind i nutiden. Gert von Bülow fortæller om sit tætte forhold til Trede

- Mit samarbejde med Yngve Jan Trede, som også tilegnede mig en cellokoncert og andre kompositioner, har haft stor betydning for mit liv, såvel fagligt som menneskeligt.

Store følelser for strygetrio

Koncerten slutter af med den ungarske Ernö Dohnányis' Serenade op. 10 for strygetrio. Det er et på samme tid medrivende og lyrisk værk, hvor man både fornemmer et særligt ungarsk temperament og en inspiration fra Johannes Brahms.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland S Ø

Sekura Cabins nomineret til Årets Læreplads
Sekura Cabins nomineret til Årets Læreplads
Randers Opland S Ø
Foto-udstilling  i Randers Storcenter: Projekt 100 Hunde
Foto-udstilling i Randers Storcenter: Projekt 100 Hunde
Randers Opland S Ø
Ny købmand i REMA 1000 i Kristrup
Ny købmand i REMA 1000 i Kristrup
Randers Opland S Ø
3 indbrud i Hadsten, har du set noget
3 indbrud i Hadsten, har du set noget
Randers Opland S Ø
70 års fødselsdag i Voldum
70 års fødselsdag i Voldum
Randers Opland S Ø
Flere vuggestuepladser på vej i Kristrup
Flere vuggestuepladser på vej i Kristrup
Randers Opland S Ø
20-årig anholdt efter uro og ukvemsord
20-årig anholdt efter uro og ukvemsord
Randers Opland S Ø
To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold
To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold
Randers Opland S Ø
Efterlysning: Uffe er fundet i god behold
Efterlysning: Uffe er fundet i god behold
Randers Opland S Ø
Kort strækning på Grenåvej skal have ny asfalt
Kort strækning på Grenåvej skal have ny asfalt
Randers Opland S Ø
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder