Annonce
Del på Facebook   Print siden

Øget interesse for at medbringe hunden til kontoret

Danmarkidag
Torsdag 7. oktober 2021 kl. 06:00

Øget interesse for at medbringe hunden til kontoret
Foto: Royal Canin Norden


Af Carina Kondrup

Øget interesse for at medbringe hunden til kontoret: Sådan skaber virksomheder dyrevenlige kontorer - og her er fordelene

Siden corona-restriktionerne blev løftet den 10. september er flere og flere mennesker vendt tilbage til deres arbejdspladser og en ny hverdag venter mange.

Rekordmange mennesker har anskaffet sig en hund i det forløbne år, og arbejdsgivere står nu over for beslutningen om hvorvidt man vil tillade kæledyr på kontoret. Seks ud af ti amerikanske virksomheder oplyser i en undersøgelse, at de vil gøre kontorlivet mere fleksibelt for hundeejere.

Blandt yngre medarbejdere kan muligheden for at bringe kæledyr til kontoret være afgørende for valg af arbejdsgiver.

Hos Royal Canin er dyrevenlige kontorer en væsentlig del af kulturen på arbejdspladsen. Og virksomheden deler her sine tips om, hvordan du som arbejdsgiver tilpasser arbejdspladsen og tager hensyn til dine medarbejderes velvære og de firbenede venner.

- Grænsen mellem hjem og arbejde har ændret sig i de seneste 18 måneder. Nu står vi alle over for en ny fase, hvor nye perspektiver og en anden fleksibilitet end de klassiske kontorstandarder efterspørges, siger Tessi Romell, administrerende direktør i Royal Canin Nordics.

Majoriteten planlægger at byde kæledyr velkommen på kontoret efter pandemien.

En undersøgelse blandt 500 amerikanske ledere foretaget af Banfield Hospital, som ejes af Mars Inc., oplyser, at seks ud af ti virksomheder i USA siger, at de ønsker at gøre kontorlivet mere fleksibelt for dyreejere efter pandemien.

Derudover viser en anden undersøgelse, at hver anden i Generation Z og en ud af tre millennials overvejer at søge andet/nyt job efter pandemien, hvis arbejdspladsen ikke tager imod kæledyr.

- Jeg vil anbefale arbejdsgiverne at læse op på emnet og tænke over spørgsmålet om dyrevenlige kontorer. At kunne tilbyde fleksible løsninger som arbejdsgiver og bidrage til en balance mellem medarbejdernes arbejdstid og privatliv, tror jeg vil være en konkurrencefordel i stigende omfang, siger Tessi Romell.

En policy er vigtigst

På Royal Canins nordiske kontor i København er hunde ikke kun velkomne, de er en væsentlig del af arbejdspladsens kultur. På kontoret er der et hundeværelse, hvor belysning, luft og baggrundsmusik er tilpasset hundens bedste interesser.

Inden en medarbejder tager deres hund med på kontoret, underskriver ejeren en aftale, der blandt andet stiller krav til vaccinationer, at den er stueren og til hundens adfærd.

- Hvis en virksomhed beslutter sig for at tillade medarbejdere at medbringe deres hund på kontoret, er det vigtigt, at der er en klar policy på området. For eksempel må hunde ikke forstyrre arbejdet ved at gø eller være løse på Royal Canins kontor, siger Tessi Romell.

Jonas Dahlqvist arbejder i økonomiafdelingen på Royal Canin og synes, at hundene tilføjer glæde, men også et roligere arbejdsmiljø. Hundenes tilstedeværelse fører til øget fællesskab mellem medarbejderne. Han værdsætter også, at kontoret er fleksibelt planlagt, så der er forskellige muligheder, når man skal vælge en plads at arbejde på.

- Vi har et åbent kontorlandskab, hvor hunde er tilladt, men også dyrefri afdelinger. Derudover er der også mulighed for at booke mødelokaler og enkelte lokaler, der er lydisolerede, hvis du skal arbejde uforstyrret, siger Jonas Dahlqvist, Finance Associate hos Royal Canin.

Prioriter hvad der er bedst for hunden

Det er et stort ansvar for dem, der ønsker at medbringe deres hund til arbejdspladsen. Hunden skal være trænet og klar, men frem for alt skal den have det godt med alle de indtryk, en dyrevenlig arbejdsplads medfører.

- En hund, der er vokset op under en pandemi, og dermed har været rimeligt beskyttet i løbet af første del af sit liv, kan blive urolig over nye ting den ser og oplever.

For at forberede hunden skal den trænes i at opholde sig i forskellige miljøer og at klare at blive efterladt af sin ejer, alene eller i en anden "flok", uden at blive usikker og begynde at klynke, gø eller hyle.

Det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i hundens individuelle forhold, siger Steen Petersen, dyrlæge hos Royal Canin.

Royal Canins tips om, hvordan man bedst udvikler en policy:

Opret et dedikeret team

Det er godt, hvis teamet består af medarbejdere fra HR, nogen med juridisk ekspertise og repræsentanter fra forskellige dele af organisationen.

For at inkludere alles meninger og engagement kan der sendes et spørgeskema ud til alle medarbejdere. Den kan indeholde, hvilke kæledyr der henvises til, hvor ofte de må have lov til at være på kontoret, og hvilke regler der er vigtigst for hundeejerne og de ansatte, der ikke ejer kæledyr.

Udarbejd en klar policy

Hvilke kæledyr er tilladt på arbejdspladsen? Hvornår og hvor ofte? Hvor kan kæledyr opholde sig? Derudover bør retningslinjerne indeholde en proces, der beskriver, hvordan eventuelle problemer skal håndteres.

Lav en aftale med medarbejderne

Udarbejd også en aftale, som medarbejdere, der ønsker at have deres hunde og katte med på arbejde, kan underskrive. Dette er for at sikre, at de forstår policyen og de gældende betingelser.

Flere værktøjer til at udarbejde en policy for dyrevenlige kontorer findes her: https://www.bettercitiesforpets.com/resource/petsworkatwork/

Fire fordele ved kæledyrsvenlige kontorer

Reducerer bekymring:

Kæledyrsejere undgår at have dårlig samvittighed over at efterlade deres kæledyr hjemme, og hunden eller katten får tilsyn og pleje det meste af dagen.

Bedre fokus og sundhed:

Medarbejdere, der går en tur med deres hund under frokosten, får både mental afslapning og fysisk aktivitet og kan dermed fokusere bedre på arbejdet resten af dagen.

Fremmer social interaktion:

Hunde og katte fungerer som sociale forbindelser mellem mennesker og øger interaktionen mellem de ansatte på kontoret.

Øger loyaliteten:
Medarbejdere, der føler, at de har en god balance mellem arbejde og privatliv, er ofte mere loyale over for deres arbejdsgiver og har en højere arbejdsmoral.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder