Kultur

Nytårskoncert med Aarhus Kammerkor i Enghøj Kirke

Aarhus Kammerkor synger kendte og mindre kendte værker ved denne nytårskoncert. Man kan bl.a. høre Michael Tippett: 5 Spirituals, Mendelssohn: Drei Geistliche Lieder, Jesus bleibet meine Freude af J. S. Bach, Ave Maria af Caccini og Dejlig er den himmel blå – en fantasi for klaver og blandet kor. Der bliver også fællessalmer, så alle kan få rørt stemmen.

Nytårskoncert med Aarhus Kammerkor i Enghøj Kirke
Pressefoto Aarhus Kammerkor
19. december 2024
Af Benedikte Jensen

Aarhus Kammerkor blev stiftet i 1980 af dirigent Erik Bjørn Lund, som har været korets dirigent lige siden. Nogle af sangerne har været med helt fra starten, men størsteparten er kommet til siden hen. Ved siden af spændende udlandsrejser har koret også haft mange dejlige musikalske oplevelser hjemme i Aarhus.

Kormedlemmer fortæller: “Det er en stor fornøjelse at være med til koncerterne i Symfonisk Sal og være den der står og kigger ned på orkester, dirigent og publikum, mens man er med til at synge et af de mange fantastiske korværker, der er lavet gennem tiderne af de allerstørste komponister inden for klassisk musik. Alligevel har vores egne koncerter deres helt egen charme, netop fordi de er så forskellige fra de store korværker, og fordi kravet til den enkelte sanger er helt anderledes.

En vellykket koncert i eget regi giver et “kick” man kan leve længe på, og en dejlig fælles oplevelse.” Vi glæder os en festlig eftermiddag med kormusik på højt niveau.

Efter koncerten bydes på et glas bobler og et stykke kransekage.

Entré: 50 kr.

Grammy-vindende country/rock/folk/blues-sanger og sangskriver Lucinda Williams kommer til Randers

Læs også: Grammy-vindende country/rock/folk/blues-sanger og sangskriver Lucinda Williams kommer til Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev