Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt udbud af hurtigtest til borgerne i landets fem regioner

Corona
Torsdag 11. marts 2021 kl. 06:00

Nyt udbud af hurtigtest til borgerne i landets fem regioner
Arkiv billede


Region Midtjylland har på vegne af regionerne netop offentliggjort et nyt udbud om hurtigtest i hele landet.

Opgaven med at hurtigteste op til 200.000 borgere over 12 år for COVID-19 om dagen i landets fem regioner fra 1. maj 2021 er netop sendt i udbud.

Udbuddet kommer, fordi regionerne efter meget kort tid opsagde kontrakterne med SOS International A/S om hurtigtest af borgerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

- I det nye udbud indgår naturligvis alle de erfaringer, vi har gjort os. Blandt andet går vi denne gang endnu længere for at sikre os, at de virksomheder, der kommer i betragtning til at løse opgaven også faktisk er i stand til at løse den, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Anders Kjærulff.

Skærpede krav

Udbuddet indeholder derfor denne gang flere krav til tilbudsgiverne.

For eksempel skal virksomhederne kunne dokumentere erfaring med at levere sundhedsydelser i stort omfang i form af enten test eller vaccinationer af minimum 10.000 personer årligt inden for de seneste tre år.

Tilbudsgiverne skal også kunne organisere de stationære testcentre og mobile testenheder på en måde, som sikrer overholdelse af de generelle anbefalinger i forhold til at forebygge smittespredning blandt både det tilknyttede personale og de borgere, der skal testes. Dertil kommer basale krav som korrekt brug af værnemidler, hyppig rengøring mv.

Tilbudsgiverne kan byde på alle de seks geografiske områder, opgaven udbydes i, men en enkelt leverandør kan maksimalt vinde opgaven i tre områder.

- Begrænsningen er en lektie, vi har lært af første udbud og et tydeligt signal fra vores side om, at vi ikke vil stå i samme situation to gange, siger Anders Kjærulff, med hentydning til at første udbud blev opsagt før tid, fordi opgaven blev for stor for leverandøren.

Pris og kvalitet

Pris og kvalitet vægter i udbuddet lige højt, og kvalitet bedømmes ud fra fem delkriterier, nemlig uddannelse og rekruttering, kommunikation, logistik og indretning på teststedet, agilitet og udvikling af nye testmetoder samt planlægning af opgaven.

Endelig understøtter det nye udbud en geografisk fordeling af teststeder, som er i tråd med regeringens strategi om et fintmasket net af teststeder der dækker hele landet.

Udbuddet udløber 22. marts og Region Midtjylland forventer at kunne indgå kontrakter senest 19. april, med aftalestart 1. maj.

Indtil de nye kontrakter træder i kraft står Falck for at hurtigteste borgerne i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Der er ikke behov for flere booster-stik mod covid-19 i denne sæson
Corona
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder