Nyt studie tegner et overraskende sort billede af Danmark og Norden

De nordiske lande bliver ofte fremhævet som grønne forbilleder. Men et nyt internationalt forskningsprojekt viser, at virkeligheden er langt mørkere, når det gælder plastik.

Et studie fra Syddansk Universitet (SDU) og University of Cambridge viser, at Norden har verdens største ”lager” af plastik per indbygger – og at kun omkring fem procent af plastikken bliver genanvendt her i regionen.

1.100 kilo plastik per person

Ifølge forskerne har hver nordbo i gennemsnit 1.100 kilo plastik ophobet i biler, bygninger, elektronik og hverdagsprodukter. Langt det meste ender med at blive brændt til energi.

”For at være helt ærlig var jeg ret overrasket. I begyndelsen var jeg i tvivl, om det virkelig kunne passe – men vores data viser det tydeligt,” siger Wu Chen, lektor ved SDU Life Cycle Engineering.

Undersøgelsen viser, at kun 4–6 procent af plastikken bliver genanvendt i Norden, mens yderligere 7–10 procent eksporteres til genanvendelse i udlandet. Det betyder, at mellem 70 og 90 procent brændes – og Danmark er det land i Norden, der brænder mest plastik pr. indbygger.

Første kortlægning af al nordisk plastik

Studiet, som er det første af sin slags, kortlægger plastens vej gennem samfundet i perioden 1978 til 2020. Forskerne har fulgt 14 typer polymerer – herunder gummi og plastikfibre – og ved hjælp af materialestrømsanalyse (MFA) undersøgt, hvordan plastikken produceres, bruges og ender som affald.

”De høje genanvendelsesrater, man ofte ser i statistikker, dækker typisk kun emballageplast, som faktisk kun udgør omkring en tredjedel af det samlede plastikforbrug,” forklarer Ciprian Cimpan, lektor ved SDU og medforfatter på studiet.

Selv på emballageområdet klarer Danmark sig dårligt. Ifølge Eurostat blev kun 28 procent af dansk plastikemballage genanvendt i 2023, mens EU-gennemsnittet var 42 procent, og Belgien nåede næsten 60 procent.

Bygninger og biler er de store syndere

Emballage fylder mest i den offentlige debat, men udgør kun en brøkdel af problemet. Den største mængde plastik findes i bygninger, infrastruktur, biler og elektronik, hvor genanvendelsen næsten er ikkeeksisterende.

”Det helt store problem er alt det andet plastik, som er indlejret i produkter og materialer, og som stort set ikke genanvendes,” siger Ciprian Cimpan.

Store potentialer – men lavt incitament

Forskerne har også regnet på, hvor meget bedre de nordiske lande kunne blive.
Med mekanisk genanvendelse kan regionen i teorien nå op på 27 procent, men det kræver næsten en syvdobling af den nuværende kapacitet. Kombineres det med kemisk genanvendelse, kan niveauet komme op omkring 50 procent – men det kræver samarbejde med lande, der producerer ny plastik, for eksempel Tyskland eller Holland.

”Som det ser ud nu, er de scenarier meget urealistiske. Der er ganske enkelt ikke økonomisk incitament til det – det er billigere bare at fortsætte som hidtil,” siger Wu Chen.

Grøn selvforståelse under pres

Forskerne håber, at resultaterne kan fungere som et wake-up call til politikerne.

”Studiet er endnu et eksempel på, at Nordens grønne image ikke altid stemmer med virkeligheden. Vi taler meget om genanvendelse, men sammenlignet med andre lande er vi ikke særligt gode til det,” fastslår Ciprian Cimpan.

Fakta fra undersøgelsen

• Danmark og Norge bruger ca. 200 kg plast pr. person om året – næsten dobbelt så meget som EU-gennemsnittet på 119 kg.
• Kun 4–6 % af plastikken genanvendes i Norden; yderligere 7–10 % eksporteres.
• 70–90 % af plastikken bliver brændt.
• Hver nordbo har i gennemsnit 1.100 kg plastik ophobet i bygninger, biler og produkter – det højeste niveau i verden.
• Over 3 millioner ton plastik ender hvert år i Norden uden at blive genanvendt.