Nyt studie afslører betydelige lønforskelle mellem indvandrere og danskere

Lønforskelle præger arbejdsmarkedet på tværs af ni lande

Et nyt, omfattende studie offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift ‘Nature’ dokumenterer betydelige lønforskelle mellem indvandrere og den øvrige befolkning i ni vestlige lande, herunder Danmark. Forskningsprojektet har analyseret data fra 13,5 millioner medarbejdere og arbejdsgivere for at kortlægge omfanget af disse forskelle.

I Danmark viser tallene, at indvandrere i gennemsnit tjener 9,2 procent mindre end personer med dansk oprindelse. Samtidig placerer dette Danmark som et af landene med de mindste lønforskelle sammenlignet med andre undersøgte nationer som Spanien og Canada, hvor forskellene er markant større.

Adgang til højtbetalte job er den største barriere

Studiet peger på, at hovedårsagen til lønforskellene ikke ligger i direkte lønforskelle for identisk arbejde, men derimod i indvandreres begrænsede adgang til højtbetalte brancher og virksomheder. Forskerne bag studiet, herunder CBS-lektor Lasse Folke Henriksen, fremhæver, at denne strukturelle udfordring udgør den primære hindring for økonomisk ligestilling.

På tværs af de ni undersøgte lande udgør koncentrationen i lavtlønnede sektorer cirka tre fjerdedele af den samlede lønforskel. Den resterende fjerdedel kan tilskrives lavere løn for samme arbejde, hvor forskellen i gennemsnit udgør 4,6 procent.

Oprindelsesregion spiller afgørende rolle

Studiet afslører markante forskelle afhængigt af indvandreres oprindelsesregion. Personer fra Afrika syd for Sahara oplever den største lønforskel på 26,1 procent, mens indvandrere fra Europa, Nordamerika og andre vestlige lande står over for et betydeligt mindre gab på 9 procent.

For Danmark specifikt viser tallene, at lønforskellen for førstegenerationsindvandrere udgør 9,2 procent, mens andengenerationsindvandrere – det vil sige børn af indvandrere født i Danmark – oplever en reduceret forskel på 5,2 procent. Dette indikerer, at nogle barrierer mindskes over tid, men ikke forsvinder fuldstændigt.

Politiske løsninger på strukturelle udfordringer

Forskningsprojektet understreger behovet for målrettede politiske indsatser, der adresserer de strukturelle barrierer på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne omfatter opkvalificering, forbedret sprogtræning, støtte til jobsøgning og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer.

Særligt fokus bør rettes mod at bekæmpe diskrimination i rekruttering og forfremmelse, da disse faktorer bidrager til at fastholde indvandrere i lavtlønnede positioner. Studiet fremhæver, at selvom beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er høj og stigende, eksisterer der stadig væsentlige hindringer for adgang til de bedst betalte stillinger.

International sammenligning tegner nuanceret billede

Når man ser på den internationale sammenligning, placerer Danmark sig relativt gunstigt. Sverige har den mindste lønforskel på 7,0 procent for førstegenerationsindvandrere, efterfulgt af USA med 10,6 procent og Danmark med 9,2 procent. I den modsatte ende finder man Spanien med 29,3 procent og Canada med 27,5 procent.

For andengenerationsindvandrere viser tallene en lignende tendens, hvor Danmark med 5,2 procent lønforskel placerer sig som nummer to efter Canada med 1,9 procent.

Vejen frem mod større ligestilling

Studiet bidrager med væsentlig ny viden til debatten om ligeløn og integration på arbejdsmarkedet. Det dokumenterer, at ingen af de ni undersøgte lande har opnået fuld ligeløn mellem indvandrere og majoritetsbefolkningen, selv når arbejdet er identisk.

Forskningsprojektet understreger betydningen af fortsatte politiske indsatser for at nedbryde de strukturelle barrierer, der hindrer indvandrere i at få adgang til hele arbejdsmarkedet. Kun gennem målrettede tiltag vil det være muligt at realisere idealet om lige muligheder for alle, uanset oprindelse.

Kilde: Copenhagen Business School