Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt Poul M frisørakademi på Tradium

Randers
Fredag 6. november 2020 kl. 08:00

Nyt Poul M frisørakademi på Tradium
Tradiums barbershop



Poul M og Tradium her netop skrevet kontrakt på, at frisørkæden samler uddannelsen af sine elever på Tradium i Randers. Poul M har valgt Tradium på grund af kvaliteten og muligheden for at skabe et samlet uddannelsesmiljø for frisøreleverne.

Et eget undervisningslokale med personligt præg står til august næste år klar på Tradium, når frisøreleverne fra PM Salon Group begynder deres elevuddannelse. PM Salon Group, der står bag de 18 Poul M saloner, har valgt at samle elevuddannelsen i Randers for at skabe de bedste rammer for eleverne.

”Vi har valgt at indgå et samarbejde med Tradium om vores Poul M Akademi, fordi vi gerne vil samle vores elevuddannelse og gøre eleverne skarpere på faget. Det kan de blive på Tradium, som vi har samarbejdet med gennem mange år. Jeg er selv gammel Randers-dreng og har altid været glad for skolen, der har fungeret upåklageligt i alle de år, jeg har haft elever på skolen. Så stor cadeau til Tradium,” siger Poul Meineche Hansen, der er grundlægger af og i dag kædechef for Poul M.

Poul M har i øjeblikket 31 elever årligt og har planer om at åbne flere butikker.

”Vi er i en god udvikling. Men når vi får flere og flere butikker, bliver det vanskeligt at følge eleverne tæt. Det får vi nu gode rammer for på Tradium,” fortæller Poul Meineche Hansen, der selv startede sin første salon i Randers i 1968.

Et samspil om fagligheden

En ambition hos Poul M er, at samarbejdet med Tradium skal sikre en ensartethed i kvalitet og faglighed hos eleverne i alle Poul M’s saloner. Det ser man som en spændende opgave på Tradium.

”Vi glæder os til at udvikle et moderne og spændende koncept til eleverne i samarbejde med PM Salon Group. Det giver os mulighed for at udvikle et specielt forløb og kigge på uddannelsen på en ny måde – i den udvikling er et tæt samspil med salonerne essentielt. Vi kender allerede Poul M for sit mangeårige engagement i lærlinge og uddannelse, så jeg er sikker på, det bliver en fornøjelse at samarbejde,” fortæller Luna Bergmann Winkler, der er uddannelsesleder for frisøruddannelsen på Tradium.

Elevuddannelsen skal ruste eleven til fremtiden og målrettet fokusere på at styrke elevens personlige og faglige kompetencer inden for frisørfaget. Som en del af udviklingen får Poul M tilknyttet en dedikeret faglig ansvarlig lærer, og Tradium og skal i samarbejde med PM Salon Group sammensætte en ”specialefagspakke” med fokus på et højt fagligt niveau.

College bliver rammen om det sociale

Poul M’s elever kommer fra hele landet, og de vil derfor komme til at bo på Tradium College, når de er på skoleophold. Det giver et helt specielt miljø både socialt og fagligt.

”Vi forventer, at eleverne kommer tættere på hinanden og bliver tættere knyttet til Poul M. Jeg vil gerne bibeholde, at vi er en stor familie i Poul M, og det får vi rammerne til her – og så er jeg tæt på, hvis der opstår nogle spørgsmål,” fortæller Poul Meineche Hansen.

Tradium College, der vil danne ramme om elevernes fritid, ligger sammen med frisøruddannelsen på Vester Alle i Randers. Her har eleverne blandt andet fri adgang til at dyrke fitness og andre sportsgrene i sportshallen.

Om Poul M

Poul M kæden er Danmarks største frisørkæde med mere end 100 frisører, der tilbyder kvalitetsbehandlinger i 18 saloner spredt over det meste af Danmark. Det hele startede i Randers i 1968, hvor Poul åbnede salon i midtbyen. Han så hurtigt muligheden for at udvide med flere saloner, og sådan er det gået slag i slag siden. I 2018 blev kæden en del af ID HAIR Company A/S.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder