Nyt podcastafsnit udfolder historien om søstre med succes

16. juni 2024
Nyt podcastafsnit udfolder historien om søstre med succes

I podcasten Historiejagten kommer du tæt på historiske emner som moseligets hemmeligheder, middelalderens møntvæsen og nu 1800-tallets succesfulde erhvervskvinder i Randers. Historiejagten er lavet af Museum Østjylland, og det nye afsnit udfolder historien om søstrene Inger Marie og Nielsine Brahl, hvis erhvervssucceser udsprang af personlige tragedier.

Det er ph.d. og leder af Nyere Tid på museet, Hanne Schaumburg Sørensen, der i det nye podcastafsnit fortæller om kvinderne, der for at overleve blev entreprenante.

Nyt afsnit Søstrene Brahl byens succesfulde erhvervskvinder i podcastserien Historiejagten er udkommet.
Find afsnittet på Museum Østjyllands hjemmeside museumoj.dk, Apple Podcast, Spotify, Podimo, eller hvor du henter dine podcasts.
Gratis.

Hanne Schaumburg Sørensen har i mange år forsket i kvinders livsvilkår i 1800-tallets Randers, Ebeltoft og Grenaa, og hendes forskning bryder med den gængse opfattelse af, at særligt middelklassens gifte kvinder forlod arbejdsmarkedet for at passe børnene og kødgryderne.

Det er kun den halve sandhed. Mindst 28-48 procent af alle kvinder over 15 år havde faktisk selverhverv eller lønarbejde. Kvinderne figurerer bare ikke i statistikkerne over datidens arbejdsmarked, fordi deres arbejde blev opfattet som underordnet bierhverv, forklarer Hanne Schaumburg Sørensen.

Søstrene Brahl fra Randers repræsenterer dermed mere en almen historie end en undtagelse.

Tragedien rammer
Søstrene Brahl kom i de sidste årtier af 1800-tallet pludselig til at spille en meget aktiv rolle i det randrusianske erhvervsliv. Deres overlevelsesstrategi efter begge deres ægtemænds tidlige død bragte søstrene både fremgang og økonomisk succes.

Hanne Schaumburg Sørensen fortæller i det nye podcastafsnit om Nielsine Brahls tragiske udgangspunkt for at tage hul på sin erhvervskarriere:

I 1873 var Nielsines 27-årig mand, fotografen Gebhard Zehngraf, til pinsemarked i Aalborg for at tage portrætbilleder af lokale bønder og borgere. Ved et uheld forveksler han en flaske øl med en flaske med fremkaldervæske indeholdende den giftige væske cyankalium! Han dør, og tilbage står enken Nielsine i Randers, som nu må tage skæbnen i sine egne hænder.

Fører videre med stor succes
Nielsine førte ægtemandens virksomhed videre med både økonomisk og teknisk succes. Hun arbejdede primært som portrætfotograf, men et stort antal bevarede topografiske fotografier af Randers og optagelser af randrusianernes arbejds- og fritidsliv viser også hendes rolle som købstadsfotograf.

Gennem 40 år dokumenterede Nielsine under mandens navn byens økonomiske og kulturelle fremskridt. Hun var anerkendt i samtiden for sin store dygtighed og blev som en af de allerførste kvinder optaget i den prestigefyldte og mandsdominerede Dansk Fotografisk Forening.

Søde kager og hårde livsvilkår
I det nye podcastafsnit kommer du også tæt på den anden Brahl-søster, Inger Maries, erhvervseventyr. Efter at have giftet sig med den konditoruddannede Carl Rudolph Schultz åbnede de i 1875 C. Schultz Konditori i Østergade 3 i Randers.

I denne periode voksede antallet af konditorier markant i provinsbyerne. Det skete blandt andet på grund af udbredelsen af støbejernskomfurer med ovn, stigende velstand og faldende sukkerpriser, fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.

I konditoriet solgte Carl og Inger Marie finere kager som småkager og kransekage samt blandt andet desserter. Konditoriet gik godt, og Carl og Inger Marie fik råd til at ansætte både konditorlærling, husjomfru og tjenestepige.

Hvor Inger Marie oplever stor succes i arbejdslivet, møder hun mange tragedier i privatlivet. Inger Marie og Carl får sammen otte børn, hvoraf kun en enkelt datter overlever barndommen og sine forældre. I 1897 dør Carl tilmed af en blodprop, og Inger Marie skal som enke drive konditoriet videre for at kunne forsørge sig selv og datteren. Det gør hun med succes.

Fra skibsforlis til kvindebevægelse
Podcastafsnittet om de to succesfulde søstre er det sjette i rækken, og det er samtidig det sidste afsnit på denne side af sommerferien. Der er planlagt endnu en sæson af Historiejagten til efteråret. I de seks første afsnit har skiftende faglige inspektører fra museet delt ud af den viden, som de gennem udgravninger, undersøgelser og forskning har samlet.

Der er i alle podcastafsnittene fokus på den gode fortælling. Samtidig bliver du som lytter klogere på historien og de tråde, som kan bindes op til i dag, forklarer arkivar Mathilde Storvang, der er tilrettelægger af podcastafsnittene.

Du finder Historiejagten på de gængse platforme som Apple Podcast, Spotify og Podimo eller på museets hjemmeside museumoj.dk. Husk, at du på dit foretrukne podcastsite kan abonnere på serien, så du får besked, når der kommer nye afsnit.

array(5) {
  ["post_type"]=>
  string(6) "banner"
  ["posts_per_page"]=>
  int(4)
  ["orderby"]=>
  string(4) "rand"
  ["status"]=>
  string(7) "publish"
  ["meta_query"]=>
  array(2) {
    [0]=>
    array(3) {
      ["key"]=>
      string(28) "banner_profilbanner_big_link"
      ["value"]=>
      string(0) ""
      ["compare"]=>
      string(2) "!="
    }
    [1]=>
    array(3) {
      ["relation"]=>
      string(3) "AND"
      [0]=>
      array(3) {
        ["relation"]=>
        string(2) "OR"
        [0]=>
        array(3) {
          ["key"]=>
          string(22) "banner_plan_start_date"
          ["value"]=>
          string(0) ""
          ["compare"]=>
          string(1) "="
        }
        [1]=>
        array(4) {
          ["key"]=>
          string(22) "banner_plan_start_date"
          ["value"]=>
          string(8) "20240715"
          ["compare"]=>
          string(2) "<="
          ["type"]=>
          string(7) "NUMERIC"
        }
      }
      [1]=>
      array(3) {
        ["relation"]=>
        string(2) "OR"
        [0]=>
        array(3) {
          ["key"]=>
          string(20) "banner_plan_end_date"
          ["value"]=>
          string(0) ""
          ["compare"]=>
          string(1) "="
        }
        [1]=>
        array(4) {
          ["key"]=>
          string(20) "banner_plan_end_date"
          ["value"]=>
          string(8) "20240715"
          ["compare"]=>
          string(2) ">="
          ["type"]=>
          string(7) "NUMERIC"
        }
      }
    }
  }
}