Nyheder
Nyt look med musik i
“Vi vil gerne give borgerne et endnu bedre bibliotekstilbud med lysere og mere tidssvarende lokaler”, fortæller Lone Fogh fra Vorup Bibliotek. Som konsekvens heraf har personalet henover forår og sommer flyttet rundt på reoler og inventar, og de mange forskellige materialer, som et moderne bibliotek byder på, har fået ny og bedre placering. Samtidig flyttes […]
“Vi vil gerne give borgerne et endnu bedre bibliotekstilbud med lysere og mere tidssvarende lokaler”, fortæller Lone Fogh fra Vorup Bibliotek.
Som konsekvens heraf har personalet henover forår og sommer flyttet rundt på reoler og inventar, og de mange forskellige materialer, som et moderne bibliotek byder på, har fået ny og bedre placering.
Samtidig flyttes den nuværende indgang i gården, så biblioteksbrugerne i fremtiden skal benytte samme indgang som til mødelokalerne på 1. sal.
Vorup Bibliotek har sommerferielukket i juli og åbner igen mandag 2. august 2010.
“Vi vil gerne markere nyindretningen. Vi har derfor lidt godt til ganen og lidt kølende til halsen i hele åbningstiden. Samtidig har vores “biblioteksmusikant”, Peter Elmelund, lovet at kigge forbi med sin guitar og bidrage til den gode stemning – og måske en fællessang. Vi håber at se mange 2. august kl. 13.30 – 17.00, hvor personalet glæder sig til at vise det “nye” Vorup Bibliotek frem”, siger Lone Fogh.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.