Del på Facebook   Print siden

Nyt kvalitetsmærke i køleskabet: Sammen sender Øllingegaard og Grøn Balance mælk ud til danskerne

Danmarkidag
Mandag 14. august 2023 kl. 07:00

Nyt kvalitetsmærke i køleskabet: Sammen sender Øllingegaard og Grøn Balance mælk ud til danskerne
Dagrofa A/S


MENY, SPAR og Øllingegaard sender fra næste uge mælk ud til hele Danmark under Dagrofa-varemærket Grøn Balance. Samarbejdet betyder, at alle danskere får mulighed for at smage de økologiske mejeriprodukter fra det ambitiøse mejeri.

“Vi er utroligt glade for, at vi nu kan tilbyde noget af markedets bedste mælk og mejeriprodukter til kunderne under vores eget mærke, Grøn Balance. Vi vil være først med fremtidens fødevarer bl.a. gennem innovation, og samarbejdet med Øllingegaard er helt i tråd med dette - sammen udbreder vi den lokale økologi til hele Danmark. Jeg ser et stort potentiale i vores samarbejde med Øllingegaard, som vil bidrage til at styrke vores Grøn Balance brand yderligere,” siger Michael Christensen, kategoridirektør i Dagrofa.

I første omgang vil kunderne kunne finde skummetmælk, minimælk, letmælk og sødmælk fra Øllingegaard og Grøn Balance i køleskabene fra uge 33. I løbet af efteråret vil flere produkter som smør og piskefløde komme til og sidenhen en række andre mejeriprodukter, der lige som mælken vil være genkendelige med både Grøn Balance og Øllingegaards logoer.

“Hos Øllingegaard glæder vi os over samarbejdet med Dagrofa, som har stået på i mange år. Nu ser vi frem til at bringe vores gode produkter endnu længere ud, og at vi føler en stolthed over, at vi er med til at sikre en fair pris til alle led; mejeri, landmænd og forbrugere. MENY og SPAR får et dansk kvalitetsprodukt, som jeg er sikker på, at kunderne vil tage til sig,” siger Leif Friis Jørgensen, direktør i Øllingegaard.

For landmænd, der leverer til Øllingegaard, er økologi en selvfølge, og dyrevelfærd og omtanke for miljøet er et krav, der også bliver taget alvorligt. Det er velkendt, at den soja, som bruges i meget dyrefoder, er en stor klimabelastning. Landmændene må ikke bruge foder med soja, og mange af dem dyrker faktisk selv det foder, dyrene får. Det er også et krav til landmændene, at de hvert år skal etablere mindst én biotop – det er et område, der udlægges til biodiversitet. Med andre ord er Øllingegaard og Grøn Balance-mælken et kvalitetsprodukt, der har tænkt de vigtige temaer ind for at sikre en god fremtid for dyr, mennesker og planter.

MENY løftede lidt af sløret for Danske Madskatte tidligt på foråret. Med Danske Madskatte vil man blandt andet samarbejde med mindre, kvalitetsbevidste danske producenter, om at bringe madglæden og kvaliteten bredere ud til danskerne.

Øllingegaard i Nordsjælland og Naturmælk med hjemsted i Sønderjylland, leverer begge til Grøn Balance-mælken.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Nyt udspil: Sådan vil kommunerne forebygge sygdom blandt danskerne
Nyt udspil: Sådan vil kommunerne forebygge sygdom blandt danskerne
Danmarkidag
TV 2 vil engagere danskerne til et afgørende valg i krigstid
TV 2 vil engagere danskerne til et afgørende valg i krigstid
Danmarkidag
Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen
Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen
Danmarkidag
FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
Danmarkidag
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Danmarkidag
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Danmarkidag
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Danmarkidag
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Danmarkidag
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Danmarkidag
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder