Nyt europæisk studie: Halm kan blive et skjult klimavåben i landbruget

Halm og andre afgrøderester kan få en ny rolle i den grønne omstilling af europæisk landbrug. Et nyt europæisk studie på tværs af 27 lande peger på, at afgrøderester kan bruges til energi – og bagefter føres tilbage til marken, så jorden lagrer mere kulstof. Undersøgelsen er netop publiceret i tidsskriftet Soil Security og er lavet i projektet SCOPO med blandt andre Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Dobbelt gevinst: Energi og mere stabilt kulstof

Ifølge forskerne er en vigtig pointe, at behandlede afgrøderester kan lagre mere kulstof i jorden end ubehandlede rester, fordi de nedbrydes langsommere.

”Behandlede afgrøderester viser et større potentiale for kulstoflagring end ubehandlede rester, fordi de nedbrydes langsommere i jorden. Det giver en mulighed for både at producere energi og opbygge kulstof i jorden”, siger Arezoo Taghizadeh-Toosi, faglig leder ved Teknologisk Institut.

Studiet tager afsæt i, at landbrugsjord i Europa rummer store mængder organisk kulstof, som har betydning for både jordens frugtbarhed, biodiversitet og fødevareproduktion. Samtidig peger forskerne på, at indholdet af organisk kulstof falder i mange europæiske jorde, hvilket vækker bekymring.

Fire måder at håndtere halm og rester på

I analysen har forskerne undersøgt fire overordnede strategier for halm og afgrøderester:

1. At fjerne al halm og alle afgrøderester fra marken
2. At fjerne halvdelen og pløje resten ned
3. At fjerne en mindre del til energiformål og lade resten blive på marken
4. At bruge alle afgrøderester til biogas og føre den afgassede biomasse (digestat) tilbage til jorden

Resultaterne peger især på strategi 4 som effektiv, fordi behandlede rester – særligt efter biogasproduktion – gør kulstoffet mere stabilt og langsommere at nedbryde.

Holder også i et varmere klima – men effekten dæmpes

Forskerne har også set på, hvad der sker, hvis temperaturen stiger frem mod 2050. Konklusionen er, at en forventet temperaturstigning på to grader vil mindske – men ikke fjerne – effekten af at tilføre behandlede afgrøderester.

”Vores simuleringer peger på, at en temperaturstigning vil fremskynde nedbrydningen af organisk materiale i jorden og dermed bremse opbygningen af kulstof. Men selv under et varmere klima vil strategier med behandlede afgrøderester kunne bidrage positivt”, forklarer Svend Vendelbo Nielsen, seniorspecialist ved Teknologisk Institut.

Størst potentiale dér, hvor jorden i forvejen er kulstoffattig

Studiet bygger på fælleseuropæiske data om jordtyper, afgrøder og klima og simulerer langsigtede ændringer i kulstoflagring. Et centralt resultat er, at det nuværende kulstofindhold i jorden betyder mest for, hvor meget ekstra kulstof der kan lagres fremover.

Derfor har lande og regioner med lavt indhold af organisk kulstof ifølge analysen det største potentiale.

Forskerne: Der er behov for mere viden

Selvom resultaterne peger på lovende muligheder, understreger forskerne, at der stadig mangler viden – blandt andet om økonomi, teknologi og livscyklusanalyser – og at lokale forhold spiller en stor rolle.

”Vi har vist et potentiale, men der er stadig brug for mere viden om, hvordan disse strategier fungerer under forskellige europæiske forhold. Det kræver samarbejde på tværs af lande og sektorer”, siger Arezoo Taghizadeh Toosi.