Erhverv

Nyt erhvervsvenligt samarbejde

Redaktion
Af Redaktion 8. december 2016

Der er godt nyt til virksomheder i Randers og Favrskov. Randers Kommune og Favrskov Forsyning indleder et nyt samarbejde, der betyder, at lokale virksomheder fra årsskiftet kan benytte genbrugspladserne i begge kommuner uden at betale dobbelt medlemskab. På den måde bliver det både lettere og billigere at komme af med affaldet.
 
Hidtil har det været nødvendigt at betale gebyr til genbrugspladserne i begge kommuner, hvilket kunne være en dyr fornøjelse for de virksomheder, der udfører arbejde i både Randers og Favrskov. Det bliver der nu lavet om på med den nye erhvervsvenlige ordning.
 
“Vi ved, at mange virksomheder har opgaver på tværs af kommunegrænsen og derfor vil have fordel af at kunne aflevere deres affald i begge kommuner”, siger Helle Jørgensen, Miljøtekniker i Randers Kommune, og fortsætter.
 
Samtidig er der bedre muligheder for at aflevere affald i ydertimerne og weekenderne, da der altid vil være adgang til en genbrugsplads fra kl. 7 til 20, hvis man vil køre efter det.
 
* Det nye samarbejde er en forsøgsordning, der kører i 2017. Herefter vil begge kommuner evaluere forsøget.
 
* Virksomheder fra Randers kan tilmelde sig adgang til genbrugspladserne på www.erhvervsaffald.randers.dk/. Virksomheder i Favrskov kan tilmelde sig på www.favrskovforsyning.dk.
 
* Der er fire genbrugspladser i Randers og fire genbrugspladser i Favrskov.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.