Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt boligområde i Haslund?

Randers opland
Søndag 6. december 2020 kl. 15:00

Nyt boligområde i Haslund?

Haslund venter i spænding
.
Haslund håber på et positivt svar fra Randers Kommune.

Landsbyen sydvest for Randers har i over et halvt år bakket op om det udbygningsprojekt, som initiativtagere har skitseret på et område mellem Haslund Klostervej og Hammelvej, hvor der kan udstykkes og opføres cirka 100 parcel- og rækkehuse.

”Som en naturlig del af udviklingen for Haslund vil et flot nyt boligområde være helt rigtigt” udtaler Tommy Nygaard, mangeårig beboer i Haslund. ”Et nyt boligområde vil være med til at fremtidssikre byen, så det stærke foreningsliv, idrætsfaciliteter, sammenhold og bybuslinjer også på sigt bevares. For Haslund vil dette helt sikkert gøre byen attraktiv overfor en potentiel åbning af en ny dagligvarebutik. En ting, som byen har ønsket sig længe. Byen har udviklet sig positivt igennem flere år, og flere indbyggere i byen vil gøre netop etableringen af en dagligvarebutik mulig”, fortsætter Tommy Nygaard.

”Det er svært som borger i Haslund overordnet at forstå, at et projekt med så meget potentiale ikke bare bliver godkendt og igangsat, når der står dygtige erfarne udviklere klar til at påbegynde arbejdet. Projektet har jo været på tegnebrættet længe, og byen har ventet i mange år på, at nogen fik øje på potentialet i at udvikle byen yderligere. Seneste byggeprojekt på Bjørnsager i Haslund for få år siden er jo bevisligt gået rigtig godt. Lejemålene blev hurtigt udlejet, hvilket er et tydelig tegn på, at efterspørgslen for at bo netop i Haslund, forholdsvis tæt på Randers Storcenter med et hav af retail shoppemuligheder, vil være særdeles attraktivt for rigtig mange mennesker. Sammen med det gode foreningsliv i byen og kun 5 minutter til motorvejen, kort afstand til folkeskoler og gymnasier, business college m.m. samt en skøn Haslundskov tæt på, ja så vil mange i alle aldre gerne bo her”.

”What is not to like?”, slutter Tommy Nygaard.



Kommuneplan på vej

I starten af december tager udviklingsudvalget i Randers kommune fat på at behandle forslaget til en ny kommuneplan, og det er her, at Haslund-borgerne og HK Udvikling ApS har sine store forhåbninger om at projektet bliver indarbejdet, inden det endelige kommuneplanforslag introduceres for borgerne medio januar 2021. Fra medio januar pågår høringsfasen, hvor borgere og interessenter kan komme med ændringsforslag til kommuneplanen, hvorefter Kommuneplan 2021 endelig vedtages omkring sommeren 2021.

”Der er arbejdet intenst med Haslund-projektet i over et år, og vi mener at have en god sag”, siger Kasper Balle Nielsen fra HK Udvikling. ”Opbakningen er stor og bred, og det er ikke kun fra Haslund-borgere, men også fra mange, der er interesseret i at flytte til området. Vi har holdt møde med Haslund Beboer og Grundejerforening, der bakker fuldt op om initiativet. Kompetente ejendomsmæglere har peget på netop Haslund som et oplagt udbygningsområde. Værum-Ølst Kraftvarmeværk er klar til at levere grønvarmeforsyning baseret på solenergi, og den lokale idrætsforening, Vorup FB, ser et stort potentiale for at udvikle sig via tilflytning til Haslund”.

11 hektar til boliger

Det planlagte udbygningsområde er på cirka 11 hektar og ligger mellem netop Ulvehøj Idrætscenter mod øst og erhvervsområdet ved Frederiksdalvej mod vest. Der er tale om landsbrugsarealer med sparsom udnyttelse, og initiativtagerne samt mange af Haslund-borgerne mener det er oplagt at lukke denne kile øst for den eksisterende by, og dermed færdiggøre Haslund for en årrække. Udbygningen realiserer et tidligere skitseforslag for en udbygning af Haslund, som i flere omgange har været vist i forskellige lokalplaner.

”Der er blevet produceret en video til at fortælle om projektet og mulighederne” fortæller Kasper Balle Nielsen. ”Den har vi også sendt til Randers kommune – både til forvaltningen og til politikere, som vi har haft en god dialog med. Videoen kan ses på YouTube under navnet ”Fremtidens Haslund”, som også er navnet på Facebook-siden, hvor videoen også kan ses. ”

HK Udvikling har en købsoption på de 11 hektar, og der er indgået en forhåndsaftale med en bygherre, som reelt er klar til at gå i gang med udstykningen og opførelsen af de første boliger, når der forelægger en lokalplan. I bedste fald er det sommeren 2021.

Initiativtagerne har desuden peget på, at der på Randers kommunes areal nord for udbygningsområdet kan etableres en dagligvarebutik, og det forslag er også positivt modtaget af Haslund-borgerne, ligesom HK Udvikling har fået flere indikationer på, at dagligvarebutikken kan realiseres, hvis udbygningsprojektet bliver en del af kommuneplanen.

”HK Udvikling har samlet arbejdet på projektet i over 2 år” fortæller Kasper Balle Nielsen. ”Vi kommer med et velbearbejdet færdigt projekt, som er en attraktiv pakke. Her kan man få et nyt stort flot boligområde, idrætsfaciliteter, tæt adgang til E45, foreningsliv og skøn natur, samtidig med at man er koblet på en by. Det er unikt”.

”Projektet opfylder samtidig Randers Kommunes visioner om at udvikle landsbyerne og vil hjælpe med en grønopstilling, som er i tråd med kommunes klimaplan. Udbygning kan betyde flere brugere hos Værum-Ølst Kraftvarmeværk, hvilket kan holde fjernvarmeudgiften nede og dermed hjælpe med omstillingen fra naturgas og olie i Haslund og landsbyerne omkring. Alle forberedelser er på plads, og nu venter vi spændt behandlingen af kommuneplanforslaget” siger Kasper Balle Nielsen.

Se video om Haslunds fremtid her


.

Kasper Balle (t.v.) diskuterer udviklingsplaner med Tommy Nygaard


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers opland
Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder