Nye vandregler på vej: Skal bane vej for milliardinvesteringer

Store opgaver presser vandsektoren

Voldsommere regnskyl, bedre beskyttelse af grundvandet og mere effektiv rensning af spildevand. Opgaverne hober sig op for de danske vandselskaber, og behovet for investeringer vokser markant. Derfor anbefaler Vandreguleringsudvalget, som er nedsat af regeringen, nu en ny økonomisk regulering af vandsektoren.

Både udvalget og vandselskabernes brancheorganisation DANVA mener, at den nuværende model spænder ben for nødvendige investeringer i fremtidens vandløsninger.

”Den økonomiske regulering skal laves helt om”

Ifølge DANVA er der behov for et grundlæggende opgør med den måde, vandsektoren reguleres på i dag. I branchemagasinet DANSKVAND skriver administrerende direktør Carl-Emil Larsen, at systemet ikke matcher de udfordringer, Danmark står overfor.

“Den nuværende økonomiske regulering skal laves helt om, fordi den har det store problem, at den ikke giver vandsektoren mulighed for at investere i de vandudfordringer, som befolkningen og samfundet tørster efter. Danmark har brug for en regulering, der kan rumme investeringer i rent drikkevand, robuste kloakker, fremtidssikret klimatilpasning og moderne spildevandsrensning,” skriver han.

I decemberudgaven af DANSKVAND sætter magasinet fokus på Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger til en kommende regulering.

Mindre bureaukrati og mere klarhed

Formand for Vandreguleringsudvalget, Knud Pedersen, peger på, at den nuværende regulering er både tung og uigennemskuelig. Over for DANSKVAND forklarer han, at vandselskaber i dag skal søge om forhøjelser af deres indtægtsrammer – en proces, han beskriver som unødigt bureaukratisk.

”I den nuværende model sker den økonomiske tilpasning af indtægter ved, at vandselskaber skal søge om forhøjelser af deres indtægtsramme. Det er en ret bureaukratisk proces. Vi vil gerne gøre det mere gennemskueligt for vandselskaberne, hvordan deres økonomiske ramme vil udvikle sig. Når rammen ligger fast for en periode, bliver den en målestok for, hvordan vandselskaberne performer,” siger Knud Pedersen.

Han understreger samtidig, at benchmarking fortsat kan bruges til at vurdere effektivitet – men med omtanke.

“Man skal være opmærksom på, at benchmarking ikke må bremse eller forvride beslutninger om at gennemføre de mest optimale investeringer,” siger han.

Forslag: Drop reguleringen af drikkevand

DANVA går endnu længere og foreslår, at drikkevand helt fritages for økonomisk regulering. Ifølge Carl-Emil Larsen er udgifterne så små, at den statslige kontrol ikke står mål med omkostningerne.

“DANVA mener helt konkret, at man skal tage drikkevand ud af den økonomiske regulering, fordi det kun fylder 0,49% af danskernes gennemsnitlige hustandsudgift, og når man korrigerer for moms og afgifter, falder det helt ned til 0,27%,” skriver han og fortsætter:

“Beløbene er så små, at effektiviseringskravene i 2023 svarede til 17 kr. pr. husstand. Det er simpelthen under bagatelgrænsen for, hvad man kan tillade, at danskerne skal betale for et tungt statsbureaukratisk apparat, der skal kontrollere så få penge.”

Til sammenligning udgør fjernvarme 2,54 % af danskernes husstandsindkomst og er ikke underlagt samme regulering.

Politikere: Det haster

Også på Christiansborg er der opbakning til, at noget skal ske hurtigt. På en politisk konference afholdt af DANVA i efteråret deltog tre medlemmer af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

“Det er fantastisk, at der nu kommer fokus på opgaverne i stedet for, at det handler om økonomisk effektivisering alene,” sagde Marianne Bigum (SF).

Søren Egge Rasmussen (EL) pegede på behovet for nye rammer:
“Det er vigtigt med nye rammer, der giver mulighed for langsigtede beslutninger, og som kan sikre de nødvendige investeringer. Der er et kæmpemæssigt investeringsbehov.”

Han nævnte blandt andet fremtidens spildevandsrensning, klimasikring og grundvandsparker som dyre, men nødvendige projekter og pegede på langfristede lån med kommunegaranti som en mulig løsning.

“Vi står i mange kriser, og jeg tror, at mange forbrugere er parate til at betale mere, for at vi kan få dem løst,” sagde Marianne Bigum og fremhævede samtidig hensynet til havmiljø og biodiversitet.

Henrik Frandsen (M) understregede, at målet er en robust vandsektor:
“Men det skal være mest økonomisk effektivt set med forbrugernes perspektiv.”

Alle tre politikere var enige om, at investeringerne haster, og opfordrede til en overgangsordning, indtil en ny vandlov kan træde i kraft.