Nye tal viser: Så meget bruger Randers Kommune på borgere med særlige behov

Selvom landets kommuner gennem de senere år har fået flere penge til velfærd, er det langt fra alle de ekstra midler, der er gået til almindelige daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hele 61 procent af den samlede stigning i kommunernes serviceudgifter fra 2018 til 2025, korrigeret for prisudviklingen, er gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det svarer til, at seks ud af hver ti ekstra velfærdskroner er blevet brugt på borgere med særlige behov.

Randers ligger under landsgennemsnittet

I Randers Kommune blev der i 2025 brugt 14.620 kroner pr. indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det er 880 kroner mindre end landsgennemsnittet på cirka 15.500 kroner.

Udgifterne dækker blandt andet specialundervisning, botilbud og støtte til børn, unge og voksne med særlige behov.

Sammenligner man Randers med en række omkringliggende kommuner, er der forskel på, hvor mange penge der bruges pr. indbygger.

Kommune	Udgift pr. indbygger i 2025
Randers	14.620 kr.
Mariagerfjord	15.900 kr.
Favrskov	13.680 kr.
Norddjurs	17.930 kr.
Syddjurs	14.680 kr.
Aarhus	14.300 kr.
Landsgennemsnit	Ca. 15.500 kr.

Randers Kommune bruger dermed mindre pr. indbygger end både Mariagerfjord og Norddjurs, mens udgifterne ligger højere end i Favrskov og Aarhus.

Tallene viser dog ikke i sig selv, hvorfor kommunerne har forskellige udgifter, eller hvor effektivt pengene bliver brugt.

Stigende udgifter kan presse den almindelige velfærd

På landsplan er kommunernes samlede udgifter til specialiserede social- og undervisningstilbud steget fra cirka 80 milliarder kroner i 2018 til omkring 93 milliarder kroner i 2025, opgjort i sammenlignelige priser.

Det betyder, at en stor del af de økonomiske løft til kommunerne er blevet brugt på at dække stigende udgifter frem for at forbedre den almindelige velfærd.

Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan det være en forklaring på, hvorfor borgerne ikke nødvendigvis mærker de ekstra penge.

– Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje, siger Lars Andersen.

Botilbud står for en stor del af stigningen

Særligt udgifterne til botilbud er vokset markant.

Ifølge analysen står botilbud for 40 procent af den samlede udgiftsstigning på de specialiserede områder siden 2018.

Kommunerne bruger nu samlet cirka 27 milliarder kroner om året på botilbud, mens det specialiserede skoleområde tegner sig for omkring 15 milliarder kroner.

– Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer, siger Lars Andersen.

Advarer om en negativ spiral

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at udviklingen kan få konsekvenser for kommunernes muligheder for at investere i forebyggelse.

Hvis stigende udgifter til specialiserede tilbud fører til besparelser på almindelige skoler, daginstitutioner og forebyggende indsatser, kan det ifølge organisationen betyde, at endnu flere borgere får behov for særlig støtte i fremtiden.

– Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden, siger Lars Andersen.

Hvad betyder tallene for Randers?

For borgerne i Randers Kommune viser analysen, at udgifterne til specialiserede social- og undervisningstilbud ligger lidt under landsgennemsnittet.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Randers har færre borgere med særlige behov, eller at kommunen har bedre styr på udgifterne end andre kommuner.

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med borgernes behov, sammensætningen af tilbud og de enkelte kommuners økonomiske forhold.

Analysen viser heller ikke, hvor meget Randers Kommunes egne udgifter til specialområderne er steget siden 2018, eller om udviklingen konkret har ført til besparelser på andre velfærdsområder i kommunen.

Men den landsdækkende udvikling rejser et spørgsmål, som også er relevant i Randers: Hvordan sikrer kommunen, at børn, unge og voksne med særlige behov får den nødvendige hjælp, samtidig med at der er penge til daginstitutioner, folkeskoler, ældrepleje og forebyggelse?

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening