Nye tal afslører enorme formueforskelle i Randers Kommune: Her bor de mest velhavende

Der er stor forskel på, hvor meget indbyggerne i Randers Kommune ejer, når værdien af bolig, opsparing, pension og øvrige aktiver bliver gjort op, og gælden er trukket fra.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der blev offentliggjort mandag den 19. oktober 2026.

Analysen kortlægger formuerne i landets sogne, og tallene afslører betydelige forskelle mellem de enkelte lokalområder i Randers Kommune.

Mens den typiske nettoformue i nogle sogne overstiger en million kroner, er den i andre områder under 400.000 kroner.

Hornbæk topper listen i Randers Kommune

Hornbæk Sogn indtager førstepladsen i Randers Kommune med en typisk nettoformue på 1.458.000 kroner pr. voksen.

Herefter følger Gimming Sogn med 1.222.000 kroner og Grensten Sogn med 1.203.000 kroner.

Også Ålum og Værum ligger højt på listen med typiske nettoformuer på henholdsvis 1.199.000 kroner og 1.181.000 kroner.

I den modsatte ende ligger Sankt Andreas Sogn, hvor den typiske nettoformue er blot 241.000 kroner.

Det betyder, at den typiske formue i Hornbæk Sogn er omkring seks gange så stor som i Sankt Andreas Sogn.

Også Sankt Mortens Sogn og Sankt Peders Sogn ligger blandt de områder, hvor formuerne er lavest.

Se tallene for dit lokalområde

Her er et udvalg af sogne i Randers Kommune og deres typiske nettoformue pr. voksen:

Sogn	Typisk nettoformue
Hornbæk	1.458.000 kr.
Gimming	1.222.000 kr.
Grensten	1.203.000 kr.
Ålum	1.199.000 kr.
Værum	1.181.000 kr.
Essenbæk	1.108.000 kr.
Ørum	1.060.000 kr.
Haslund	1.034.000 kr.
Spentrup	986.000 kr.
Kristrup	983.000 kr.
Vorup	923.000 kr.
Enghøj	888.000 kr.
Langå	826.000 kr.
Fårup	792.000 kr.
Dronningborg	674.000 kr.
Sankt Clemens	538.000 kr.
Dalbyover	513.000 kr.
Sankt Peders	367.000 kr.
Sankt Mortens	301.000 kr.
Sankt Andreas	241.000 kr.

På kommuneniveau er den typiske nettoformue i Randers opgjort til 743.600 kroner pr. voksen.

Store forskelle på udviklingen i formuerne

Analysen viser også, at formuerne har udviklet sig meget forskelligt i de enkelte lokalområder.

I Langå Sogn steg den typiske nettoformue med 12,9 procent fra 2020 til 2024, når der korrigeres for inflation.

Harridslev oplevede en stigning på 11,2 procent, mens Gassum havde en fremgang på 10,1 procent.

Også Sønderbæk og Vorup oplevede fremgang med henholdsvis 9,5 og 8,2 procent.

Andre steder gik udviklingen den modsatte vej.

I Dalbyover Sogn faldt den typiske nettoformue med 18,1 procent, mens Lem Sogn oplevede et fald på 14,6 procent.

I både Gjerlev og Nørbæk faldt formuerne med 8,7 procent.

Tallene viser dermed, at forskellene ikke kun handler om, hvor store formuerne er, men også om hvordan de har udviklet sig gennem de seneste år.

Randers ligger under flere nabokommuner

Sammenlignet med flere omkringliggende kommuner ligger den typiske nettoformue lavere i Randers.

I Mariagerfjord Kommune er den opgjort til 783.100 kroner pr. voksen mod 743.600 kroner i Randers.

I Viborg Kommune ligger den typiske nettoformue på 891.500 kroner.

Forskellene er dog endnu større, når man sammenligner de enkelte sogne frem for kommunerne som helhed.

Den rigeste procent ejer en fjerdedel af formuerne

På landsplan viser analysen, at formuerne er langt mere ulige fordelt end indkomsterne.

Den rigeste ene procent af danskerne ejer tilsammen 25,3 procent af den samlede nettoformue.

Den gennemsnitlige nettoformue blandt denne gruppe er omkring 58 millioner kroner, mens den typiske voksne dansker har en nettoformue på cirka 960.000 kroner.

Analysen viser samtidig, at formueforskellene har betydning for mulighederne gennem livet.

Unge med velhavende forældre er eksempelvis langt oftere boligejere i landets dyreste områder.

Også mulighederne for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen er meget forskellige.

Blandt akademikere har 70 procent en tilstrækkelig formue til at finansiere fem års tidligere tilbagetrækning, hvis de skal kunne dække 80 procent af den typiske erhvervsindkomst.

Blandt ufaglærte gælder det kun 14,5 procent.

Sådan er formuerne beregnet

Analysen bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i nettoformuen ved udgangen af 2024.

Nettoformuen omfatter blandt andet værdien af bolig, bil, pensionsopsparing, bankindestående og aktier, efter at gælden er trukket fra.

For at gøre sammenligningen mellem sogne mere retvisende er der korrigeret for forskelle i alderssammensætningen.

Derudover er sogne med færre end 200 indbyggere eller 100 voksne udeladt.

Tallene viser medianformuen, som er den midterste formue, når alle voksne i et område bliver placeret i rækkefølge efter formuens størrelse.

Det giver et billede af den typiske formue uden at enkelte meget velhavende personer trækker resultatet kraftigt op.

Analysen viser dermed, at der kan være store økonomiske forskelle mellem lokalområderne, selv inden for den samme kommune.