Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nye takster og afgifter for bilister i 2024

Biler og Fritid
Fredag 5. januar 2024 kl. 16:00

Nye takster og afgifter for bilister i 2024
Højere brændstofafgift, elafgift og et beskedent kørselsfradrag venter bilisterne i det nye år. Foto: Palle Sund


Biler og Fritid: Palle Sund

Højere brændstofafgift, elafgift og et beskedent kørselsfradrag venter bilisterne i det nye år, hvor en gruppe bilister nu også skal betale for at parkere. FDM har samlet et overblik over de nye regler og afgifter for bilisterne i 2024.Nogle bilejere skal nu til lommerne, når de parkerer, mens andre skal grave lidt dybere, når de tanker bilen. For alle bilister gælder, at det bliver lidt dyrere at tage bilen på arbejde, når det nye år er skudt ind.

Selvom det er småt med nye love, takster, satser og afgifter, venter der i 2024 stadig bilisterne en række ændringer. Det viser FDM’s gennemgang for det kommende år.

Elbilsalget har i 2023 haft fart på. Tesla Model Y blev ikke bare årets mest solgte bil, ved årets udgang er hver tredje nye solgte bil en elbil. Mange i og omkring hovedstaden har hidtil været vant til, at de har kunnet parkere gratis i København, men det er slut, når det nye år skydes ind.

”En af de ændringer, elbilejerne skal vænne sig til, er, at de fra årsskiftet skal betale, når de parkerer i København, hvor andelen af elbiler er steget med 400 procent siden 2020. Man skal også være opmærksom på, at der nu også kan være krav om, at man tilslutter sin bil til ladestanderen, når man parkerer på en elbilplads,” siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk og tilføjer:

”Derudover stiger elafgiften også fra 1. januar til 95 øre pr. kWh inklusive moms. Det er paradoksalt, at politikerne lader elafgiften stige, når de vil have danskerne til at køre på netop el. I forvejen har Danmark nogle af de højeste elafgifter i Europa.”

Overvejer man en ny bil med ladestik i 2024, bliver det også lidt dyrere, da afgifterne for både nogle elbiler og alle plugin-hybrider tager et afgiftshop. Mens alle plugin-hybrider stiger, nogle med op mod 30.000 kroner, gælder det for elbiler kun for biler over 430.000 kroner. De stiger med godt 7.500 kroner i afgift.

”Det er dog ikke kun for elbilejerne, at der sker ændringer i det nye år. For de mange der kører benzin- eller dieselbil, bliver det mærkbart dyrere at tanke bilen. Konkret stiger brændstofafgiften for benzin 41 øre pr. liter, for diesel en smule mindre. Baggrunden skal findes i en 14 år gammel skattereform,” siger Torben Lund Kudsk.

Er man blandt de mange, der tager bilen til og fra arbejde, venter der et år, der økonomisk er gråt i gråt. Det såkaldte kørselsfradrag stiger med fire øre til 2,23 kroner pr. km.

”Vi har længe kritiseret kørselsfradraget for at være alt for lavt og skruet forkert sammen. Det bekræfter satserne for 2024 os i, hvor stigningen kan være svær at få øje på. Pendler man 12.000 km om året, svarer det til en stigning efter skat på 70 kroner,” siger Torben Lund Kudsk.
Kilde: fdm.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Nu udvides første stykke af E45 mellem Vejle og Skanderborg
Nu udvides første stykke af E45 mellem Vejle og Skanderborg
Biler og Fritid
Brugte biler har i snit fejl for 4.560 kroner
Brugte biler har i snit fejl for 4.560 kroner
Biler og Fritid
Nye takster og afgifter for bilister i 2024
Nye takster og afgifter for bilister i 2024
Biler og Fritid
Toyota GR Yaris kåret til Årets GTI
Toyota GR Yaris kåret til Årets GTI
Biler og Fritid
Ugens bil fra Toyota
Ugens bil fra Toyota
Biler og Fritid
Så er Årets Biler 2023 på gaden
Så er Årets Biler 2023 på gaden
Biler og Fritid
Sikkerheden halter i varebiler
Sikkerheden halter i varebiler
Biler og Fritid
Livsfarlig kørsel uden baglys på bilen
Livsfarlig kørsel uden baglys på bilen
Biler og Fritid
Nye ladestandere på 61 forskellige lokationer i Randers Kommune
Nye ladestandere på 61 forskellige lokationer i Randers Kommune
Biler og Fritid
Helårsdæk overhaler sommerdæk
Helårsdæk overhaler sommerdæk
Biler og Fritid
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder